Spring til indhold

Er du vores nye tandklinikassistentelev?

Vil du være med til at give Odenses borgere en positiv oplevelse, når de går til tandlægen? Er du på jagt efter en elevplads med gode udviklingsmuligheder og faglige udfordringer? Og har du bestået grundforløbet til tandklinikassistentuddannelsen? Så er du måske vores nye tandklinikassistentelev!

Center for Tandpleje i Odense Kommune søger 3 tandklinikassistentelever til et spændende og varieret uddannelsesforløb med opstart den 1. februar 2020. 

Om os
Som tandklinikassistentelev i Center for Tandpleje bliver du en del af et stærkt team
på ca. 150 ansatte bestående af forskellige faggrupper. Her bliver du en del af den arbejdsstyrke, der hver dag arbejder for sunde tænder og en god mundhygiejne blandt byens borgere. Vi har fokus på, at besøg hos tandlægen skal være en positiv og smertefri oplevelse, derfor er tryghed, forebyggelse og samarbejde også grundlaget for vores arbejde i tandplejen. 

Om uddannelsen 
Uddannelsen til tandklinikassistent giver en grundlæggende viden om pasning af
tænder og tandkød. Du lærer bl.a. at gøre instrumenter og materialer klar til tandlægens behandling, tage røntgenbilleder og aftryk af tænder. Desuden får du en viden om, hvordan man: 
  • Rengør tænder 
  • Forebygger tandsygdomme 
  • Bestiller materiale 
  • Skriver og holder styr på journaler 
  • Skriver regninger 
  • Indkalder patienter til undersøgelse 
Uddannelsen veksler mellem praktik- og skoleperioder, så derfor får du rig mulighed for at koble teori med praksis. Du kommer i to forskellige praktikker i Center for Tandpleje - første praktik i en af vores Børne- og ungeafdelinger og anden praktik i en af vores specialafdelinger. Fælles for vores afdelinger er vores ambition om at signalere imødekommenhed, faglighed samt omhu og samvittighedsfuldhed - en
ambition vi forventer, du vil bidrage med.

Se hvad vores elev, Ditte, siger om praktikken her.

Vi tilbyder
Som tandklinikassistentelev i Center for Tandpleje, tilbyder vi:  
  • En arbejdsplads med udfordringer
  • Gode muligheder for samarbejde og sparring med kolleger
  • Gode udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø, faglighed og patientservice prioriteres højt

Adgangskrav
For at blive tandklinikassistentelev i Odense Kommune er det en forudsætning, at du
har bestået grundforløbet, der kvalificerer dig til tandklinikassistentuddannelsens
hovedforløb. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du får elevløn efter gældende overenskomst fra den dag, din uddannelsesaftale træder
i kraft - altså både i praktik- og skoleperioderne.

Den ugentlige arbejdsuge er i gennemsnit på 37 timer.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om tandklinikassistentuddannelsen i Odense Kommune her. 

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte 1. klinikassistent og uddannelsesansvarlig, Anita Witte på 21331902 eller 65515525. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist er 23 oktober 2019, og vi forventer at holder ansættelsessamtaler onsdag den 30. oktober 2019. 

Er du fyldt 25 år og har relevant erhvervserfaring/uddannelse, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning. 

Husk at vedhæft relevante bilag og dokumentation til ansøgningen, som fx grundforløbsbevis, realkompetencevurdering (RKV), udtalelser m.m. 
 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Elever, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
23-10-2019
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
1. februar 2020

Kontaktperson

Anita Witte
21331902 - 65515525