Spring til indhold

Pædagogmedhjælper til helhedsafdeling Fønix på Rosengårdskolen

Vil du være med til at skabe livsduelige mennesker? Vil du være en del af vores ambitiøse, faglige og sociale medarbejderstab?
 
Grundet øget elevtal i vores helhedsafdeling Fønix, søger vi en pædagogmedhjælper til besættelse pr. 1. oktober 2019 til en fast stilling på 37 timer ugentlig.

Om dig og jobbet
Vi vil opfordre ansøgere, der har kendskab og gerne erfaring til det at arbejde systemisk og anerkendende med børn med specielle behov, eller er villig til at blive videreuddannet inden for området, til at søge. Vores børn kan dels have udviklingsforstyrrelser og dels kognitive problematikker, der gør, at de kan være udfordret på områder som koncentration, hukommelse og adfærd.

Vi søger en medarbejder, der brænder for deres fag og ikke er bange for at byde ind med deres faglighed. Vi arbejder i en meget struktureret hverdag, hvor humor og et ”glimt i øjet” er velkomment.
 
Om os
Rosengårdskolen er en folkeskole med i alt 650 elever i en almen skole 0. – 9. klasse samt ca. 90 elever i en helhedsafdeling, der er et undervisningstilbud til børn med særlige undervisningsbehov på grund af bevæge- eller funktionsnedsættelser. Vi er i alt 120 ansatte hvoraf de 70 er lærere.

Du vil blive en del af vores team af pædagogmedhjælpere, hvis funktioner er, at hjælpe til i klasserne efter behov, udføre praktiske opgaver og pleje- og omsorgsopgaver. Den primære arbejdstid vil være i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 16.00.
 
Vi tror på at trivsel, faglighed og dannelse skaber livsduelige mennesker. Dette er grundlaget for arbejdet på Rosengårdskolen. Vi arbejder ud fra et inkluderende tankesæt – at alle elever skal opleve sig som en del af et fællesskab – samtidig med at vi har et stort fokus på fagligheden. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere? 
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jakob Høj Lundgaard på 61553908 eller souschef Tor Bjerregaard på 51428737, hvis du har spørgsmål til stillingen. 

Du kan læse om os på vores hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 23. september 2019. Vi forventer at holde samtaler den 24. september 2019 eller 27. september 2019. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
23-09-2019
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. oktober 2019

Kontaktperson

Jakob Høj Lundgaard
61553908
Tor Bjerregaard
51428737