Spring til indhold

Husassistent til Ejerslykke Vuggestue

Børnehuset Ejerslykke Vuggestue søger husassistent 18 køkkentimer om ugen med mulighed for yderligere 13 pædagogmedhjælpertimer

Da vores dygtige køkkenleder har søgt nye udfordringer, søger Børnehuset Ejerslykke Vuggestue en ny køkkenansvarlig husassistent med start den 1. april 2020 eller snarest derefter.

Om os
Ejerslykke Vuggestue, som er normeret til 48 vuggestuebørn, er en del af Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård, som består af Børnehusene Blangstedgård, Ørbækparken, Ejerslykke Børnehave, H. C. Ørsted og Niels Bohr. Den 1. april bliver Specialbørnehaven Platanhaven også en del af Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård.

Om jobbet
Alle børnehusene i institutionen har frokostordning. Vi søger en medarbejder, som er køkkenuddannet, husassistent eller kok. Frokost-ordningen er forældrevalgt og på valg hvert andet år.

Om dig
Vores nye medarbejder har et godt overblik, er glad for at være sammen med børn, kommunikerer på en god måde og forstår vigtigheden af samarbejde og dialog mellem det pædagogiske personale og køkkenet med henblik på at sikre, at børnenes behov opfyldes. Du kan ligeledes rumme, at der er børn og personaler, som interesserer sig for det, der foregår i køkkenet.
  • Du er god til at lave sund og mættende økologisk mad til vuggestuebørn. Maden skal være inspirerende og varieret og gør børnene nysgerrige, så de får lyst til at smage
  • Du skal være stabil og robust, have kendskab til og kunne håndtere Sundhedsstyrelsens retningslinjer, udføre egenkontrol samt have hygiejnekursus
  • Du kan lide at have travlt, har et godt overblik, er god til at planlægge, er effektiv og går ikke af vejen for udfordringer, fordi du er god til at finde løsninger
  • Du skal have lyst til at arbejde med børn og indtænke mad, mod og glæde ind i projekter og i hverdagen
  • Du deltager i køkken-netværksmøder 4 x årligt i Børneinstitution Tornbjerg-Rosengård samt i husets personalemøder
Løn- og ansættelsevilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberttigede organisation.

Vil du vide mere?
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i udvikling med et godt arbejdsmiljø, hvor du skal være en aktiv del af den måde, vi arbejder på.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Anita Iroisch Vangsgaard, på 2168-4575.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. marts 2020. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 20. marts 2020.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Køkken og Ernæring
Ansøgningsfrist
13-03-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. april 2020

Kontaktperson

Anita Iroisch Vangsgaard
2168-4575