Køkkeassistent til forkostordning til Børnehuset Hjertegården

                                                                                                                         
Vi søger en dygtig køkkenassistent til Institution Bolbro-Højstrup, Børnehuset Hjertegården. Stillingen er på 17,5 time ugentlig. 
 
Om os
I institution Bolbro-Højstrup arbejder vi ud fra følgende værdigrundlag:
Vi vil – vi tør – vi gør. ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” Pippi Langstrømpe. 
 
Derfor har vi en forventning om, at du har en evne til at se muligheder og lyst til at arbejde frem mod de bedste løsninger.

Læs mere om os her
 
Om dig
Du skal:
  • være imødekommende over for huset børn og forældre og finde det naturligt, at indgå i et arbejdsfællesskab med kolleger.
  • være nysgerrig på, hvordan det pædagogiske personale inddrager børnene i dele af frokostordning og være med til at gøre dette muligt.
  • have ansvaret for, at der serveres frokost for Hjertegårdens 34 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn hver dag.
  • have et stort overblik og kunne disponere den tid, du har til at løse dine opgaver.
  • have kendskab til egenkontrol og hygiejne i et køkken.
  • have økonomisk overblik, bestille vare og kunne udnytte de ressourcer, der er til rådighed, da der skal overholdes budget.
  • kunne håndtere bestillinger af mad via computer.
  • sørge for oprydning og ryddelighed i køkkenet. 
I perioden fra 15. september 2019 til 30. september 2019 vil der være oplæring i de forskellige processer som indgår i jobbet.

Vi tilbyder
  •  et spændende børnehus med plads til mangfoldighed.
  •  imødekommende og positive kolleger.
  •  at der kontinuerligt arbejdes med et godt arbejdsmiljø.
  •  mulighed for at være med til at udvikle på egen praksis 
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 15. september 2019. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte daglig leder Anja Krogh Rasmussen på 6375 1490.  
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 22. august 2019, og vi forventer at afholde samtale den 26. august 2019. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Køkken og Ernæring
Ansøgningsfrist
22-08-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
15. september 2019

Kontaktperson

Anja Krogh Rasmussen
63751490