Gæstedagplejer til Dagplejen Vest - området Villestofte / Paarup / Tarup / Bolbro

Er du bosiddende i området Villestofte/Paarup/Tarup/Bolbro? Brænder du for, at give børnene en tryg og lærerig dagligdag fyldt med glæde og nærvær? Så er du måske vores nye gæstedagplejer.

Dagplejen Vest er en attraktiv arbejdsplads i udvikling, hvor vi i dag er ca. 110 dagplejere og en gæstedagplejer. Vi vil gerne styrke kvaliteten i vores tilbud til familierne, og derfor søger vi endnu en kollega snarest muligt, som vil hjælpe os med vores gæstedagpleje.  

Som gæstedagplejer modtager du dagplejebørn, hvis dagplejerne har fri, syg eller andet. Det betyder, at du vil møde mange forskellige børn og deres familier. Derfor er jobbet som gæstedagplejer lige noget for dig, som elsker at møde mange, forskellige mennesker med et smil. Du vil skulle danne mange relationer og arbejde professionelt og anerkendende med børn og forældre. Du vil få en masse dygtige og engagerede kollegaer, som meget gerne vil samarbejde med dig i et fagligt udviklende miljø. Vi arbejder med glæde, tillid og gode relationer som afsæt for vores arbejde og samarbejde.

Som gæstedagplejer er det vigtigt, at du kan tilbyde et hjem, der kan indrettes med et attraktivt børnemiljø. Hvis du er interesseret i at høre mere, så kommer vi meget gerne ud til dig til en uforpligtende snak om mulighederne for at oprette en gæstedagpleje i dit hjem. 

Da din arbejdsplads vil være dit eget hjem, er det afgørende, at du er bosiddende i det område vi søger til, altså Villestofte/Paarup/Tarup/Bolbro.
 
Om at være gæstedagplejer
Dagplejen i Odense Kommune består af Nord, Syd og Vest, som hver har ansat en dagplejeleder, en teamleder, dagplejepædagoger og dagplejere.   
 
Ansættes du som gæstedagplejer vil du skulle passe 4 børn mellem 0 – 2,10 år og vil i perioder skulle modtage et 5. barn. 

Din ugentlige arbejdstid vil være 48 timer og ligger indenfor tidsrummet kl. 6.00 til kl. 18.00 - dette tilpasses forældregruppens behov. 
 
Du vil indgå i et spændende, fagligt og socialt fællesskab med dagplejekolleger og arbejde tæt sammen med dagplejepædagogen, der sørger for pædagogisk vejledning.

Vi kan tilbyde
  • et selvstændigt job med meget høj grad af frihed under ansvar
  • en pædagogisk dagligdag med en gruppe børn
  • mulighed for at udvikle særlige interesse-/kompetenceområder
  • udstyr til dagplejehjemmet, så som inventar, legetøj m.m.
  • et særligt skattefradrag  
Om dig
Vi forventer, at:
  • du har erfaring med små børn
  • du har lyst til at samarbejde med forældre, dagplejere og dagplejepædagoger
  • du er åben for faglig udvikling gennem møder, kurser og andre fællesaktiviteter
  • du serverer sunde og attraktive måltider
  • du åbner dit hjem som et offentligt tilbud og din familie er indstillet på dette
  • du har gode fysiske rammer både indendørs og udendørs
  • dit hjem er røgfrit i åbningstiden, og at de primære børnerum altid er røgfrie
  • at du har interesse for de digitale muligheder i arbejdet med børn
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du høre mere?  
Vil du høre mere, er du mere end velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Gitte Løv på 2979 0555 eller dagplejeleder Svend Besser Degn på 2372 7013. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist er løbende, og vi afholder samtaler løbende. 

Vi vil gerne ansætte en gæstedagplejer hurtigst muligt, så bare send din ansøgning med det samme.
 
Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag vil annoncen blive fjernet fra odense.dk/job.

Får du tilbudt ansættelse som gæstedagplejer vil der blive indhentet §36 børneattest på dig, ægtefælle og for hjemmeboende børn over 15 år.

I Odense Kommune har vi et fælles fokus på samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. De forandringer, som vi skaber, skal være til gavn for hele byen. Det kræver, at vi går nye veje og udforsker nye muligheder, så vi sammen kan skabe fremtidens kommune. Læs mere i vores ”Medarbejdergrundlag – SAMMEN OM UDVIKLING”.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
Løbende
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Kontaktperson

Gitte Løv
29790555
Svend Besser Degn
23727013