Studentermedhjælper med skarp pen og visuelt flair til Børn- og Ungeforvaltningen

Tør du at tage ansvar og kaste dig ud i opgaverne på lige fod med kommunikationskonsulenter og journalister? Så har du nu alletiders mulighed for at få den praktiske hands-on erfaring, som du sjældent opnår under studiet.

I Børn- og Ungeforvaltningen arbejder over 6300 engagerede medarbejdere dagligt sammen for at ruste alle Odenses børn og unge - uanset deres forskellige forudsætninger - til at blive kompetente og aktive medborgere, der kan præge fremtidens samfund. Børn- og Ungeforvaltningens medarbejdere møder Odenses børn fra fødsel til afsluttet grundskole.

Kommunikationsteamets fornemmeste opgave er at understøtte det mangefacetterede arbejde, og vi arbejder derfor på at formidle viden og inspiration internt i forvaltningen og eksternt til Odenses borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og pressen. I kommunikationsteamet styrker vi den strategiske kommunikation og formidlingen af de gode fortællinger både internt og eksternt - og til det har vi brug for en kommunikationsstærk studentermedhjælper, som har mod på at være opsøgende i vores organisation og bidrage til forskellige typer af kommunikationsopgaver.

Som studentermedhjælper i Kommunikation & Rådgivning får du altså fingrene dybt ned i et kommunikationsmiljø inden for bl.a. skole, dagtilbud og sundhed/forebyggelse. Du kommer til at indgå i et kreativt team med mange forskellige kompetencer, som vi ikke er bange for at sætte i spil i det daglige arbejde. Der er ofte fart på i hverdagen, men vi har altid fokus på at udføre vores opgaver med stor professionalisme, faglighed og præcision, hvor der også er plads til grin. Vi er en del af en stor, politisk organisation, og vi arbejder derfor med både strategisk og praktisk kommunikation, både internt og eksternt.

Om jobbet
Vi laver aldrig det samme to dage i træk, men opgaverne vil typisk høre under:
  • Tekstforfatning til fx pressemeddelelser og interne nyheder
  • Design og layout af kommunikationsmateriale (flyers, brochurer, plakater, præsentationer, etc.)
  • Videoproduktion
  • Billedredigering
  • Webredigering (content og SEO)
  • Opslag på sociale medier
  • Dataindsamling og analyse i forbindelse med større projekter
  • Ad hoc understøttelse af Kommunikationsteamet
Opgaverne i teamet veksler altid meget, og selv om der til tider vil være opgaver som korrekturlæsning eller administration, så kan vi godt love, at du som studentermedhjælper i Kommunikation & Rådgivning ikke bare bliver sat til at hente kaffe og lægge aviser på plads. I Kommunikation & Rådgivning er vi et team bestående af 7 – en kommunikationschef, en presseansvarlig, en chefkonsulent, en konsulent, en kommunikationskonsulent, en forældrerådgiver og en studentermedhjælper, som måske er dig.

Om dig
På grund af opgavernes høje faglighed forventer vi, at du som minimum er godt i gang med dit studie – og kan arbejde hos os i mindst et år. Derudover forventer vi, at du:
  • Har et højt niveau af skriftligt og mundtligt dansk
  • Har forståelse for og kendskab til skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Har grafisk sans og et godt blik for layout
  • Har indgående kendskab til Officepakken inkl. Power Point og Publisher
  • Har kendskab til Adobe Photoshop og InDesign
  • Har erfaring med videoproduktion og gerne webredigering (Sitecore eller andre CMSsystemer)
  • Har forståelse for strategisk kommunikation på sociale medier
  • Har lyst til at opbygge relationer
  • Har interesse for kommunalpolitik
Hvis du synes, at dette lyder som dig, og hvis du har mod på at springe ud på dybt vand, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Mie Spuur Simonsen på 2494 9736.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse inden sommerferien.

Du ansættes i Kommunikation & Rådgivning, som hører under Staben Politik & Strategi i Børn- og Ungeforvaltningen. Du vil komme til at referere til kommunikationschefen. Stillingen er på ca. 15 timer om ugen med mulighed for stor fleksibilitet i fordelingen af arbejdsdage.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 
 
Det praktiske
Ansøgningsfrist er 27. maj 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 23. 

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.
 
Følg vores Facebook side – Studerende i Odense Kommune – og hold dig opdateret på de nyeste studiejob og praktikstillinger.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Kommunikation og Formidling, Studerende
Ansøgningsfrist
27-05-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
Inden sommerferien

Kontaktperson

Mie Spuur Simonsen
24949736