Når svære følelser fører til selvskade
Forløbet henvender sig til unge (12-17 år), der oplever udfordringer med svære følelser, og som håndterer disse ved at selvskade.
Det let tilgængelige behandlingstilbud
Ring til os på
63 75 44 20Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Let tilgængeligt behandlingstilbud - for borgere
Let tilgængeligt behandlingstilbud - for læge og psykiatri
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Mandag 12.30-14.30
Tirsdag 9.00-11.00
Onsdag 9.00-11.00
Torsdag 12.30-14.30
Fredag 9.00-11.00
Gennem et struktureret og individuelt samtaleforløb arbejdes der bl.a. med strategier, metoder og teknikker, som skal støtte den unge i at forstå og håndtere sine følelser på mere hensigtsmæssige måder, så behovet for at selvskade bliver mindre.
Der arbejdes bl.a. med at støtte den unge i at forstå og regulere sine følelser og forstå, hvordan følelser påvirker tanker, krop og adfærd.
Forældrene deltager i nogle af samtalerne.
Eksempel: Udfordringer med svære følelser, der fører til selvskade
Liva er 14 og går i 8. klasse. Liva beskrives som fagligt dygtig, men med meget høje (måske urealistisk høje) forventninger til sig selv.
Liva føler sig anderledes og lidt på kanten af det sociale i klassen, hvor hun ikke rigtigt passer ind. Liva har et fællesskab på Snapchat med unge, hendes forældre ikke kender.
Liva bliver ofte presset og nervøs i gruppearbejde i skolen, når skolen skal på tur, og hvis de skal have vikar i timerne. Liva beskrives af forældrene som følsom, bliver ofte meget ked af det og oplever ubehag.
Hun er blevet tiltagende indelukket og forældrene har netop opdaget tegn på selvskade. Adspurgt har Liva fortalt, at hun de seneste måneder har håndteret de svære følelser med selvskade. Det er lidt forskelligt hvor godt det virker.
Oplever du, eller en du kender, lignende udfordringer, kan STIME Når svære følelser fører til selvskade måske være hjælpsomt.