Spring til indhold
Nyhed

TDC og Odense Kommune indgår forlig om telefonregning

02-09-2014

Beløbets størrelse skyldes for den alt overvejende del dataforbrug under et ophold i Tyrkiet i oktober 2011, men da parterne har været uenige om, hvor vidt beløbet er korrekt, har regningen været ubetalt siden november 2011.

 

Odense Kommune og TDC er stadig uenige om regningen, men parterne erkender med forliget et fælles ansvar for ikke at have vist rettidig omhu ved at afklare uenighederne om regningen tidligere, hvilket har gjort det vanskeligere at danne et nøjagtigt billede af, hvordan regningen er opstået.

 

Alternativet til et forlig ville efter begge parters opfattelse være en retssag, der ville medføre udgifter i en størrelsesorden, der ikke står mål med regningen.

 

-Det har været meget vigtigt for Odense Kommune at få løst den her strid på den mest økonomisk ansvarlige måde, og det er forliget udtryk for, siger Odenses stadsdirektør Jørgen Clausen.

 

-TDC har i hele forløbet fastholdt regningen, men grundet det lange og krævende forløb ønsker TDC nu sagen afsluttet, siger vicedirektør Kathrine Forsberg, TDC.

 

Som en del af forliget er det aftalt at udsende denne fælles pressemeddelelse, og at der ikke kommenteres yderligere på forliget


Læs forligsteksten

Opdateret 03-08-2015