Spring til indhold
Nyhed

Verdens Diabetes Dag i Odense

11-11-2013

Hvis bare én af dine forældre lider af type 2-diabetes, så har du selv 40 % øget risiko for at udvikle sygdommen. Kampagnetemaet på Verdens Diabetes Dagen er i år arvelighed, og sammen med apoteker og sundhedscentre landet over vil Diabetesforeningen oplyse danskerne om, hvordan diabetes kan forebygges eller opdages i tide til, at man kan leve et godt liv med sygdommen.

 

Odense med i kamp for et bedre helbred

I Odense markeres dagen ved, at kommunen i samarbejde med Diabetesforeningen afholder to arrangementer, hvor alle interesserede kan møde op og få ny viden om diabetes. Her kan man få vurderet sin egen diabetesrisiko og få gode råd om kost, motion og sund livsstil, kommunens og Diabetesforeningens tilbud og meget mere.

 

Arrangementerne forløber begge d. 14. november fra kl. 13-17, men på to forskellige destinationer:

- Sundhedscenter Vollsmose, Egeparken 2, 5220 Odense NØ

- Virksom Dialog Dalum, Dalumvej 95 B, 5250 Odense SV

 

Der vil være fri mulighed for at komme og gå i løbet af dagen.

 

I Virksom Dialog Dalum vil der fra 14-15 være foredrag med Klinisk Diætist Anna Munkesø, og der vil i løbet af dagen være mulighed for at vinde en times konsultation med en af Diabetesforeningens diætister med fokus på et selvvalgt emne.

 

Se mere på odense.dk/diabetesdag

Opdateret 03-08-2015