Spring til indhold
Nyhed

Peter Rahbæk Juel på barsel

12-06-2013

Peter Rahbæk Juel blev far til sin anden søn, Dines, sidste år i august. Nu ser han frem til at holde fire ugers barsel fra arbejdet i forvaltningen for at passe sin lille søn.

 

”Jeg synes, det er vigtigt at tage barsel, da det betyder meget i opbygningen af den tætte relation til sit barn. Og så er min kone, Christina, også tilbage på sit job som økonom i Nyborg Kommune. Jeg drosler derfor helt ned for arbejdet i forvaltningen, men passer mit borgerlige ombud. Jeg deltager i Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets møder, møderne i Økonomiudvalget og i Byrådsmøderne,” fortæller rådmanden.

 

Barslen varer frem til sommerferien i juli.

 

Pressen kan fortsat få kontakt til Peter Rahbæk Juel gennem kommunikationsrådgiver Benthe Vestergård på tlf: 51 50 96 83.

Opdateret 03-08-2015