Spring til indhold
Nyhed

Dansker på 2. pladsen i Odense

10-06-2013

Den International Carl Nielsen Klarinetkonkurrence & Festival afholdtes i Odense 30. maj til 9. juni.

 

Ved ansøgningsfristen 1. februar havde 197 unge klarinettister repræsenterende 43 nationer ansøgt om at deltage i konkurrencen .

 

Ved en streng udvælgelsesprocedure blev de 42 bedst kvalificerede udvalgt som deltagere, og ved konkurrencens start den 30. maj var 40 unge musikere mødt op i Odense Koncerthus.

 

Juryen med den tyske klarinetstjerne Sabine Meyer i spidsen for otte mandlige kolleger har ved hemmelige afstemninger bedømt deltagerne. 24 gik videre til 2. runde, 12 kom i semifinalen og fire slap igennem nåleøjet til finalen.

 

Den samlede præmiesum var i år på DKK 410.000. Udover de fire hovedpriser blev der uddelt en række specialpriser, bl.a. Børnejuryens Pris. Læs mere.

 

Konkurrencen arrangeres af Odense Symfoniorkester (Odense Kommune) med uvurderlig ekstern økonomisk støtte fra en række fonde. HM Dronningen er protektor for Carl Nielsen Konkurrencen. Læs mere.

 

Carl Nielsen Konkurrencen afholdes årligt i Odense - skiftevis for klarinet, fløjte (2014), orgel (2015), og violin (2016). Finalekoncerten finder hvert år sted i Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen, på Carl Nielsen fødselsdag den 9. juni.

 

Billeder fra finalekoncerten søndag aften er vedhæftet. Fotokreditering: Ulf Jeppesen, Carl Nielsen Konkurrencen.

 

Læs mere om konkurrencen.

Opdateret 03-08-2015