Spring til indhold
Nyhed

Topstjerner, Bål og Midsommerparty

15-06-2012

Rasmus Nøhr er vel en af tidens allerstørste og mest populære sing-a-song-writere herhjemme. Gennem de seneste år har han hittet mange gange med sange som Det glade pizzabud, Sommer i Europa, Sød musik og senest Lige nu og her – sange, som vel nærmest alle kan betegnes som danske nyklassikere indenfor populærmusikken.

Rasmus Nøhr er utroligt populær på lyd, men live er han bare uovertruffen.

 

Ester Brohus er nærmest et ikon indenfor country i Danmark med i alt 9 album-udgivelser – den første udgivelse fandt sted for nøjagtigt 20 år siden.

Hun har en stor fanskare overalt og har formået det helt fantastiske at stå stærkt med sin specielle stil gennem alle disse år - senest med det populære og Nashville-inspirerede album fra 2010 – COMING HOME.

Hendes største triumf er en Grammy-pris for bedste danske folk-sangskriver i 90´erne og blandt hendes helt store hits kan nævnes The Perfect Way og Sweetheart fra netop Coming Home.

 

Annette Heick er kendt som tv-vært, journalist, sangerinde og senest som succesfuld musicalstjerne, og så er hun datter af de to danske kendisser – Keld og Hilda Heick.

Hun er således vokset op med showbiz og har også deltaget i utroligt meget, bl.a. flere gange i Dansk Melodi Grand Prix.

Annette Heick udkom tidligere på året med sit første danske album GRÆNSELØS, hvor hun bl.a. synger duetter med Julie Berthelsen, Peter Frödin og Jørgen Klubien.

 


Skt. Hans Aften Midsommer- Party

 
Pink Lady Lips
, med karismatiske Emily Garriock i front, er garant for en folkefest og repertoiret vil være lige fra Highway To Hell, over Simply The Best til Jeg Vil Lade lysene Brænde.

WeEntertain Orchestra vil herefter fortsætte med et sæt fyldt med store kendte klassikere, inden Seebach Jam vil slutte af med et fantastisk show med en perlerække af melodier som Millionær, Glad igen, Engel og Under Stjernerne På Himlen.

 

VELKOMMEN til en uforglemmelig festlig Skt. Hans Aften.
 

Tid og sted: Engen ved Fruens Bøge, 23. juni kl. 18.30
Pris: Arrangementet er gratis

Kontakt:
Allan Norman, Kulturkonsulent
Odense Kommune, Kultur
Direkte telf. 6551 2812
mailto:anr@odense.dk

Opdateret 03-08-2015