Spring til indhold
Nyhed

Psykiatrien rykker ud

09-05-2012

På lørdag sætter behandlingspsykiatrien, OUH, og socialpsykiatrien, Odense Kommune, spot på livet med en psykisk sygdom.

Fordomme og tabu omkring psykisk sygdom lever i bedste velgående, selvom rigtig mange danskere på et tidspunkt i livet rammes af fx depression. Det er baggrunden for lørdagens arrangement, hvor de forbipasserende også vil kunne høre om, hvordan både Odense Universitetshospital og Odense Kommune arbejder med det gode, sammenhængende borgerforløb.

På gader, stræder og Amfiscenen
Arrangementet foregår på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik lørdag den. 12. maj fra kl. 10-14.

Her er mulighed for at møde psykiatrifaglige medarbejdere fra afdeling P og Odense Kommunes socialpsykiatriske tilbud. Kl. 12 optræder bandet HEARTBEAT.

Kommer man ikke forbi Amfiscenen, kan man også være heldig at få en snak med de medarbejdere, der går rundt i og omkring gågaden for at gå i dialog med odenseanerne på deres lørdagsshoppetur.


Fakta om psykisk sygdom

Psykisk sygdom er langt hyppigere, end de fleste tror. Omkring 200.000 danskere lider af depression, omkring 200.000 af angst og omkring 300.000 af misbrug. Herudover er der et stort antal mennesker, ca. 40.000, der er ramt af svære psykoser, og 50.000 af demens.
(Kilde: psykiatrifonden.dk)


Yderligere oplysninger

Leder Else Amdi Kirk, PIO Psyk-Info, Ældre- og Handicapforvaltningen, mobil 51 16 76 18
Overlæge Sonja Rasmussen, Afdeling P, Odense Universitetshospital, mobil 29 64 97 59

Opdateret 03-08-2015