Spring til indhold
Nyhed

Kunstnere tilbydes værksted på Byens Ø

14-11-2012

 

Udvalgte kunstnere og kreative sjæle kan fra februar 2013 etablere værksted på Byens Ø, Odense havn. Det sker i kunstnerfællesskabet KREATIVE CONTAINERE, som etableres i seks containere, kommunen stiller til rådighed.

 

Forventningen er, at kunstnerne vil bidrage til et spændende, udadvendt og kreativt miljø omkring containerne, der er blevet udstyret med døre, vinduer og strøm.

 

-Jeg håber, at byens mange kreative kræfter vil tage imod vores tilbud, og at de sammen med de øvrige aktører på Byens Ø vil være med til at skabe en levende og attraktiv ø, siger By- og Kulturrådmand Steen Møller. Jeg er helt sikker på, at de rigtige kræfter i fællesskab kan skabe noget helt unikt og givende for havnen og for vores by. 


Informationsmøde

Onsdag den 21. november 2012 inviterer By- og Kulturforvaltningen til informationsmøde. Det foregår kl. 16.00 i Salen, Odense Slot, indgang C.

 

Tilmelding til informationsmødet skal ske til Lisbeth Fog, Odense Kommune, e-mail: lfh@odense.dk, tlf.: 65512691, senest den 19. november. 


Ansøgning

Ønsker man at indgå i det kreative fællesskab, skal ansøgningsskema udfyldes senest den 28. november.

 

Læs mere på www.odense.dk/kreativecontainere.

Kontakt

Allan Norman Rasmussen,Odense Kommune, tlf.: 65512812, e-mail: anr@odense.dk.

Opdateret 03-08-2015