Spring til indhold
Nyhed

Cykelleg med X-factor

23-04-2011



Dagen byder på et hav af aktiviteter på og med hjul, som alle er gratis at deltage i – smykker, cykellegeplads, forhindringsbane, ringridning, rekordforsøg, maleværksted og meget mere.
Kreative sjæle kan pimpe deres cykler sammen med designer og stylist Rikke Cilja, der er kendt fra DR Sommer Summarum. Ved hjælp af stickers, lim, stof og meget mere bliver en almindelig cykel fra Kvickly måske den sejeste i hele byen!?!
Er man mere til fart og konkurrencer kan man tage en tur på en cykelsimulator, som dem man kender fra TV2´s Tour-Studie. Her dyster man mod sine kammerater om at få den bedste tid.
For de eventyrlystne er der mystiske, uforklarlige og lidt uhyggelige historier om Odense, når historiefortæller Bent Hansen tager interesserede med på Fortællecykelture.
Sportskommentator Thomas Kristensen fra TV2 vil sørge for at binde aktiviteter og indslag sammen, når han hele dagen kommenterer live fra Flakhaven!

Hjælp et cykelhold – kom og hep!
Energi Fyn har til lejligheden stillet op til 10.000 kr. på højkant for et godgørende formål.Hele dagen vil 3 cykelteams - Team Odense Integration, Team Rynkeby og Team Energi Fyn – forsøge at cykle så mange af pengene
hjem som muligt. Jo flere km. de kører, des flere penge.

Sunde børn er cykelbørn
Ud over at lave en hyggelig og sjov dag for børn og deres forældre, ønsker Cyklisternes By med dette arrangement at gøre
opmærksom på vigtigheden af, at børn bruger cyklen mere.
At cykle er et godt alternativ til en aktiv hverdag og daglig motion. Når børnene lærer at cykle får de en god start på livet og bliver
forhåbentlig ved med at bruge cyklen i voksenlivet.

Tid og sted
Torsdag d. 20. oktober på Flakhaven kl. 10-16

Pris
Det er gratis at deltage i de mange aktiviteter.
Man skal selv medbringe sin cykel.

Læs mere på
www.odense.dk/cyklisternesby


Kontaktpersoner
Kulturkonsulent Litten Fogt, lfo@odense.dk, 51 77 73 45

Konsulent, Cyklisternes By, Elsebeth Gedde, hege@odense.dk, 51 16 59 82


Program for dagen

Kl. 10.00 Åbning på Flakhaven ved kommentator Thomas Kristensen fra TV 2.

Kl. 10.00 Cykelfortælletur rundt i byen med historiefortæller Bent Hansen - mystiske historier fortælles på de steder de foregik. 45. min.

Kl. 10.15 Habengoods går igennem byen med deres cykle-street-stomp

Kl. 11.00 Basim fra X Factor optræder og skriver autografer.

Kl. 12.00 Victor fra Klub OB samt en fodboldspiller kigger forbi.

Kl. 12.00 Habengoods sætter gang i byen med cykel-stomp.

Kl. 14.00 Sarah fra X Factor optræder og skriver autografer.

Kl. 15.00 Cykelfortælletur rundt i byen med historiefortæller Bent Hansen - mystiske historier fortælles på de steder de foregik. 45. min.


Aktiviteter hele dagen

  • Cykellegepladsen – f.eks. forhindringsbaner og ringridning på cykel

  • Musiklegepladsen – spil musik på cykel

  • Prøv skøre cykler – f.eks. cykel, der drejer til højre, når du drejer til venstre.

  • Pimp din cykel med Rikke Cilja - kendt fra Sommer Summarum på DR.

  • Rekordforsøg på cykel – Slå en rekord og kom i Børnenes Rekordbog

  • Cykelsimulatoren, kendt fra TV2´s Tour-studie –kan du slå din kammerat på tid?

  • Cykelværksted - Få tjekket om din cykel er i orden

  • Maleværksted med kunstner Hans Chr. Nielsen - Vær kreativ med Hjul, Cykel og Leg

  • 3 cykelteams cykler penge ind til et godgørende formål!

  • Hør om Cyklisternes By og deltag i lodtrækningen om biografbilletter

  • Lav smykker og tasker ud af cykelslanger og små cykeldele- gode idéer til julegaver!

  • Remida: Lav en kreativ cykelfigur af overskudsmateriale


VIDSTE DU AT
 

 

….andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, de seneste 30 år er steget med næsten 200 % på alle alderstrin?

 

....antallet af børn, der cykler til skole er faldet med 30 % inden for de seneste 15 år?

 

…motion sætter gang i hjernens produktion af lykkehormorner. Når du rører dig forbrænder du kalorier, og motion regulerer også din appetit, så du ikke så let bliver overvædet af trangen til søde sager.

 

…40 % af al sygdom, der rammer os, hænger sammen med vores livsstil. Om 10 år vil tallet være oppe på 70 %