Spring til indhold
Nyhed

Lucy Love – The Academy Exit

11-04-2011

Lucy Love har med sine to albums ”Superbillion” (2009) og ”Kilo” (2010), en række intense og vilde liveshows i DK og udland og et utvivlsomt grafisk udtryk etableret sig som et af de mest interessante og fremadstormende Skandinaviske kunstnere.

Sammen med producer og bandmedlem Yo Akim leger hun med en blanding af forskellige elektroniske genrer, tilsat skarp rap og fængende melodier.

Lucy Love var tidligere i år nomineret til P3 Guld Prisen og P3 Lytterhittet, og er nomineret til flere Danish DeeJay Awards, bl.a. årets album.

Lucy blev som 19-årig, i 2005, optaget på det Fynske Kunstakademi som en af de yngste studerende nogensinde. I 2009 tog hun et års orlov i forbindelse med, at hendes første album udkom. Lucys tid på Kunstakademiet har efterfølgende, i høj grad, omhandlet projektet Lucy Love og hele det visuelle univers som vi forbinder med det.

Magasinet i Odense lægger rammer til Lucys afgangsprojekt, som går under titlen ”The Academy Exit”. Her har hun mulighed for at tage det hele endnu længere ud, og som Lucy Love siger, ”skabe det ultimative visuelle show, med en scenografi skabt specifikt til denne aften, som gør at man ikke vil kunne opleve det andre steder.

Den 20. maj bliver en helt unik koncertoplevelse med et kompromisløst sceneshow som "en uendelig hypnotiserende musikvideo.”


NEW SINGLE AND VIDEO FROM LUCY LOVE: http://www.youtube.com/watch?v=xcLQLsQpy4M


Se ”Poison” videoen her: http://www.youtube.com/watch?v=FJDDTSmrxAQ

www.lucylove.dk
www.myspace.com/lucylovemc


Koncerten præsenteres af DanceLikaMonkey og Kulturmaskinen


Kulturmaskinen, Magasinet
Fredag den 20. maj 2011 kl. 21.
Dørene åbnes kl. 20


Forsalg: 120 kr. / 80 kr. for studerende med gyldigt studiekort
Dørsalg: 140 kr. / 100 kr. for studerende med gyldigt studiekort

Forsalg på www.fyensbilletten.dk

 

Yderligere oplysninger

Jimmi Mørup (Kulturmaskinen), tlf. 65 51 28 22