Spring til indhold
Nyhed

Happening: Gør op med tabu om psykisk sygdom

01-09-2011

Odense Kommune tyvstarter i dag den 4-årige landsdækkende kampagne EN AF OS, der skal gøre op med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom. Det er informations- og rådgivningstilbud PIO Psyk Info, der står bag happeningen på Gråbrødre Plads. Her mødes pårørende, brugere, organisationer, politikere og alle, der har lyst til at støtte op om sagen, for at danne et samlet EN AF OS.

- Vi oplever, at der stadig er utrolig meget tabu omkring det at leve med en psykisk sygdom, og at selve tabuet også er en belastning for den, der bliver ramt, og dennes pårørende, fortæller Else Kirk, der er leder af PIO Psyk Info.

Rådmand Jane Jegind og billedhugger Jens Galschiøt taler ved happeningen. Herefter skyder triatlet Mads Fabricius kampagnen i gang.

Happeningen foregår:
Torsdag den 1. september kl. 15.30
på Gråbrødre Plads

Det officielle startskud på kampagnen skulle have lydt i dag, men er udskudt pga. valgkampen. Bag kampagnen står Det Sociale Netværk, PykiatriFonden, TrygFonden, Regionerne, Danske Regioner, KL, Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Yderligere oplysninger
Else Kirk, leder af PIO Psyk Info, mobil: 51 16 76 18