Spring til indhold
Nyhed

Gratis busser i Odense på valgdagen 15. september

07-09-2011
Det eneste man skal gøre, er, at medbringe sit valgkort i bussen. Ved fremvisning får man en returbillet, der gælder i to timer.

- Vi ønsker, at alle stemmeberettigede borgere i Odense får mulighed for at stemme - også hvis man er gangbesværet eller har et stykke vej til afstemningsstedet. Vi har besluttet at være med til at give Odenses borgere mulighed for at køre gratis med bus på valgdagen for at sikre en høj stemmeprocent og dermed understøtte demokratiet, siger borgmester Anker Boye.

Odense Kommune bidrager med 30 % af udgifterne. Også Region Syddanmark og de øvrige fynske kommuner bidrager til finansieringen.

Brevstemme på biblioteker
Som noget nyt er det muligt at brevstemme på bibliotekerne i Dalum, Tarup og Vollsmose. BorgerServiceCentret holder desuden ekstraordinært åbent den 10. september kl. 10-13.

Læs mere...
Find flere informationer om Folketingsvalget i Odense Kommune på odense.dk. Her er også kort over afstemningssteder og valgdistrikter. Her er busplanerne for busserne i Odense.

Yderligere information
Jesper Suhr, Odense Kommune, tlf. 65511011
Martin Bødker Krogh, FynBus, mobil 30671162