Den usynlige succes
Vi hører kun sjældent om kvinder og mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der har succes og lever gode liv i Danmark. Deres liv er usynlige og ubeskrevne i den brede offentlighed.
Vandreudstillingen ”Den usynlige succes” fortæller i ord og billeder om nogle af de succesrige mænd og kvinder med flygtninge/indvandrerbaggrund der bor og lever her i landet.
Udstillingen kan opleves i Vollsmose Kulturhus i perioden 6. januar - 4. februar 2011 i Kulturhusets åbningstid: mandag - torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14.
Udstillingen består af 58 farveportrætter af den prisbelønnede fotograf Tine Harden samt adgang til en computer, hvor den besøgende selv kan klikke sig dybere ind i historierne om de portrætterede mænd og kvinder. Mandeportrætterne stammer fra KVINFO's webprojekt ”Nye mænd i Danmark” som i 2008 vandt Bedst på nettes formidlingspris. Flere af de portrætterede mænd og kvinder er fra Odense.
Yderligere information:
Ann Christina Lie, tlf. 6375 0881