Spring til indhold
Nyhed

Torsdagskoncert den 15. juli står i bluesens tegn

13-07-2010

Med Thorbjørn Risager og Working Mojo sætter 2. Torsdagskoncert i Kongens Have i 2010 fokus på bluesmusikken.

Thorbjørn Risager er et af Danmarks bedste blues navne - mød ham til torsdagskoncert i Kongens Have i Odense 15. juli 2010.



Thorbjørn Risager

og band er helt klart Danmarks stærkeste navn inden for genren og med 58 udlandsjobs i 2010 er bandet desuden ved at blive en rigtigt stærk dansk musikeksport - England, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Benelux, Italien m.m. er begejstret for Thorbjørn Risagers forrygende stemmepragt, den dynamiske guitar, det velspillende band og den robuste rhytme & blues-stil, der altid leveres.
Læs mere på Music Export Denmark www.mxd.dk

Bandet udgav i øvrigt deres 5. album først på året, og det blev rost til skyerne af den danske presse. Fyens Stiftstidende/Simon Staun skrev således begejstret "uforfalsket dansk bluesbrag" og gav 5 ud af 6 stjerner.

Der venter virkeligt bluesglade odenseanere en stor oplevelse.

www.risager.info
www.myspace.com/thorbjornrisager



Working Mojo er et lokalt bluesband - hør dem til torsdagskoncert i Kongens Have i Odense 15. juli 2010.



Working Mojo
har gennem de seneste 18 år opbygget et ry som et storswingende blues-band, der altid formår at levere nogle helt unikke og energifyldte koncerter.

Grundlaget for Working Mojo’s repertoire er swingende Chicago blues, og de har ofte spillet opvarmning for deres egne store idoler på f.eks. Odense Internationale Bluesdage – her kan bl.a. nævnes navne som Delbert McClinton og Eric Burton. I forbindelse med disse koncerter har bandet høstet masser af roser i form af flotte anmeldelser.

Bandet har netop fået ny forsanger, Allan Hviid, - verdensberømt i Odense bl.a. som frontfigur i The Blues Brothers Souvenir Show – og han sætter ekstra tryk under kedlerne og klæder de velspillende WM-musikere perfekt.

www.workingmojo.dk


Læs mere om Torsdagskoncerter i Kongens Have i Odense: www.odense.dk/torsdagskoncerter

Torsdagskoncerter er en del af Kulturspots 2010 - Tilmeld gratis SMS-nyheder om Kulturspots i Odense - eller Send "SOMMER" til 1204.



Links

www.odense.dk/torsdagskoncerter

www.facebook.com/torsdagskoncerter

www.kultur.odense.dk/Kulturspots-2010.aspx
www.risager.info

www.myspace.com/thorbjornrisager
www.workingmojo.dk


Kontakt

Allan Norman
Kulturkonsulent
Odense Kommune

Direkte tlf.: 6551 2812
mailto:anr@odense.dk