Spring til indhold
Nyhed

Nikolaj Nørlund solo på Kulturmaskinen

17-05-2010

Intimkoncert med en af landets allerbedste sangskrivere, onsdag den 2. juni i Store Sal, Kulturmaskinen.

Nikolaj Nørlund følger nu op på den succesfulde NAVNLØS vs. TID OG STED tur i januar, der blandt andet bød på et fyldt og hengivent Store Vega, samt en række fornemme anmeldelser.

Det gør han med ganske få solokoncerter, og Kulturmaskinen kan således præsentere den ene af to koncerter uden for hovedstaden. Solokoncerten er ikke noget nyt for Nørlund, som ind i mellem har taget på turne på denne måde, mutters alene. I Nørlunds version bliver formatet brugt til at lave meget spontane koncerter, uden brug af sætliste, med afsæt i hans omfattende katalog af dansk- og engelsksprogede sange. Det er således Nørlund og publikum som i fællesskab bestemmer aftenens indhold.

http://norlund.com/

http://www.myspace.com/norlund


Forsalg: 100 kr. / 70 kr. studerende med gyldigt studiekort.

Dørsalg: 120 kr./ 90 kr. studerende med gyldigt studiekort.


Forsalg på www.fyensbilletten.dk

 

Yderligere oplysninger

Jimmi Mørup (Kulturmaskinen), tlf, 65 51 28 22, jmni@odense.dk