Spring til indhold
Nyhed

Odense Kommune leger på dyrskuet

12-06-2008

Motion og sundhed er nogle af de bærende elementer i den netop vedtagende sundhedspolitik i Odense kommune. Derfor deltager Odense kommune for første gang med et sundhedstelt på dyrskuepladsen.

 

"Sundhed er et bredt og spændende område, som vi arbejder med indenfor mange områder i Odense Kommune. Det vil vi rigtig gerne i dialog med borgerne om. Dyrskuet er en oplagt mulighed for at komme ud, hvor odenseanerne er og vise, at motion og sundhed kan være både legende og lærerigt", siger rådmand Jane Jegind.

 

Hvor sur er du?

Odense Tandpleje stiller gæsterne på en prøve "hvor sur er du". Find ud af, hvilke drikke der er skadelige for dine tænder og få en god snak om, hvad du kan drikke i stedet for. Du kan prøve at måle syreindholdet i cola og forskellige læskedrikke, og bagefter høre om gode spise- og drikkevaner. Der vil være smagsprøver og gratis prøvepakker, så længe lager haves.

 

Glæde, leg og bevægelse

Odense kommune har allieret sig med en af Odenses dygtige danseskoler: Allingham Dance Team. Her er der mulighed for at opleve motion, når det er sjovt, og samtidig lære et par nyttige dansetrin. Der vil være danseshow på scenen, udført at de dygtige dansere fra Allingham Dance Team. Deltag også i Vision Odense Konkurrencen, hvor du skal svare på spørgsmål om legende aktiviteter i Odense og vinde gavekort til Odense Zoo.

 

Nydelse og sundhed

Diætister fra Sundhedshuset i Vollsmose vil vejlede i, hvordan du sammensætter en god og ernæringsrigtig kost, både hvis du vil tabe dig, men også hvis du bare vil leve lidt sundere. Kom og få en personlig vejledning.

 

Læs meget mere om Det Fynske Dyrskue 2008

 

For yderligere oplysninger om Odense Kommunes aktiviteter på dyrskuet kontakt forebyggelseskonsulent Hanne Bøgelund på mobil 21785886