Spring til indhold
Nyhed

Rekord-stor interesse for at blive årets ungdomsjury

21-04-2008

Jobbet som ungdomsjury ved Odense Filmfestival må siges at være eftertragtet. Det vidner en fordobling af antallet af ansøgere i forhold til tidligere år om.logo af filmfestival 2008

I alt 13 odenseanske klasser ansøgte om at blive ungdomsjury ved Odense Filmfestival 2008 – i forrige uge blev årets juryklasse valgt, og nu starter de i skarp "oplæring"!

 

7.a fra Højby skole løb med æren

Efter besøg på skolerne faldt valget på 7.a fra Højby skole.

- 7.a er en meget engageret klasse, der ikke er bange for de udfordringer, de bliver stillet, forklarer lærerne Martin Vath Nørgaard og Ann Arleth.

- 7.a er også en klasse med udpræget humoristisk sans og modsat mange af deres jævnaldrende er de ikke bange for hverken at tænke eller producere noget, der ikke er mainstream.

 

Allerede nu ca. 4 måneder før festivalen løber af stabelen går ungdomsjury-klassen er travl tid i møde.

 

Klassen skal igennem et intenst uddannelsesforløb med undervisning i filmfortælling og filmhistorie ved forfatter og filmkonsulent Ulrich Breuning, besøg på Station Next i København, og selvfølgelig screening, analyse og fortolkning af en masse film.

 

Under hele uddannelsesforløbet arbejdes med filmoptagelse og redigering i samarbejde med Birgitte Vejlmark Petersen fra PMC, der er ungdomsjuryens guide gennem hele forløbet.

 

I selve festivalugen 19.-24- august 2008 bliver klassen delt op i 3 grupper - en jurygruppe, en gruppe filmproducenter og en gruppe filmanmeldere.

 

Følg klassen på Odense Filmfestivals hjemmeside

 

Onsdag d. 16. april besøger Birgitte Vejlmark Petersen klassen og introducerer dem til det spændende oplæringsforløb. Inden længe skal de selv prøve kræfter med at lave små produktioner.

 

filmfestival.dk kan man læse mere om Ungdomsjuryen og følge deres vej til at blive rigtig skrappe filmkritikere.

 

Yderligere oplysninger:

Birgitte Vejlmark Petersen

bp@pmc.odense.dk