Spring til indhold
Nyhed

Odense Vandselskab sætter nye standarder

14-03-2008

Odense Vandselskab er blevet certificeret efter fire standarder på én gang. Certificeringen er udtryk for, at selskabet har godt styr på tingene.

 /upload/kalan/certificering odense vandselskab001.jpg

I december måned blev Odense Vandselskab auditeret af Det Norske Veritas med det resultat, at selskabet nu kan bryste sig med certificering efter fire standarder: Kvalitetsstyring efter ISO 9001, Miljøledelse efter ISO 14001, Arbejdsmiljøledelse efter OHSAS 18001og Drikkevandssikkerhed efter standarden ISO 22000.

 

Garant for skarp kontrol

Helt konkret betyder certificeringen, at Odense Vandselskab nu kan dokumentere over for offentligheden, at de har styr på fx miljøpåvirkningen af omgivelserne, kvaliteten af servicen over for kunderne, kvaliteten af produkterne og ikke mindst arbejdsmiljøet.

"Vi har med certificeringen fået et redskab, som i dagligdagen giver os et vældigt incitament – og krav - til hele tiden at arbejde med forbedringer, og certificeringerne har selvfølgelig også en stor signalværdi – både over for vores kunder og medarbejdere. Som forbruger har man nu har endnu større sikkerhed for den høje kvalitet af drikkevandet hver dag. Og for vores medarbejdere er standarderne et signal om, at vi i Odense Vandselskab passer godt på hinanden", siger selskabets direktør Anders Bækgaard. "Det har længe været Odense Vandselskabs vision at være et forbillede for andre, og med de nye certificeringer har vi faktisk bevist, at vi kan noget, som ikke alle andre kan. Ikke alene stiller vi høje krav til os selv, men vi sørger også for at efterleve dem. Og det kan vi nu dokumentere."

 

Sjælden bedrift

Ifølge Anders Bækgaard er certificeringen resultatet af en bemærkelsesværdig indsats fra medarbejdernes side. Og han er ikke ene om at uddele ros. Også auditor Torkil Johansen fra Det Norske Veritas, der har forestået certificeringerne, har lovord til Odense Vandselskab.

"I tre dage interviewede og undersøgte vores auditorer Odense Vandselskab, for at vurdere om ledelsessystemet virker efter hensigten. Vi fandt kun tre mindre væsentlige afvigelser – heriblandt at selskabet skulle blive bedre til at registrere medarbejdernes efteruddannelse", fortæller Torkil Johansen. "Det er et flot resultat. Det er ikke hverdagskost, at en virksomhed klarer fire standarder på en gang."

 

Odense Vandselskab skal fremover auditeres hvert halve år for at kunne beholde certifikaterne.

 

Få yderligere oplysninger hos:

Odense Vandselskab as

Direktør Anders Bækgaard

Tlf.: 63 13 23 13/40 27 75 00