Spring til indhold
Nyhed

Nyt permanent tilbud til børnene fra Bullerup Børnehave

28-02-2008

Nyt permanent pasningstilbud til børnene fra Bullerup Børnehave

 

Odense Kommune har nu fundet lokaler til de børn, der tidligere blev passet i Bullerup Børnehave.

 

Mandag d. 3. marts 2008 bliver der åbnet en ny institution i det tidligere Fjordager Fritidscenter, Bullerupvej 67.

 

Lokalerne har tidligere fungeret som institution og er derfor ideelle til formålet. Derudover er lokalerne også store nok til at kunne rumme samtlige børn, som tidligere gik i Bullerup Børnehave.

Forældrene er blevet informeret telefonisk i går og vil i løbet af i dag modtage brev med information om det nye pasningstilbud.

 

I forbindelse med etableringen af den nye institution udtaler Institutionschef Britta Carl:

 

- Det har været vigtigt for os at finde en lokalitet som både er i lokalområdet, og som også giver mulighed for at holde gruppen af børn samlet. Med lokalerne i Fjordager Fritidscenter mener vi at have fundet nogle rammer, hvor de mange gode relationer mellem børnene fra Bullerup Børnehave kan fortsætte.

 

Rådmand Jane Jegind er også tilfreds med, at der nu kan gives et permanent tilbud til børn og forældre fra Bullerup Børnehave:

 

- Det er glædeligt, at vi har kunnet få en permanent løsning på plads så hurtigt. Med den nye institution i Fjordager Fritidscenter, får børnene nogle gode og stabile rammer, som vi håber at både børn og forældre bliver glade for.

 

Den nye institution vil være bemandet med professionelle og engagerede medarbejdere. Blandt andet personaler fra andre institutioner i området og nogle af de voksne, som børnene har mødt i SFO’en på Agedrup Skole i den forgangne uge.

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Rådmand Jane Jegind, tlf. 20 91 10 31, E-mail: jmj@odense.dk Institutionschef Britta Carl, tlf. 30 33 48 09, E-mail: bcc@odense.dk