Spring til indhold
Nyhed

Lyriske øjeblikke

24-04-2008

Koncert med fløjtenisten Mikela Reesen Mann.

 

billede af mikela reesen mann

Onsdag d. 30. april 2008 er der mulighed for at opleve fløjtenisten Mikela Reesen Mann på Musikbiblioteket i Odense.

 

Koncerten vil præsentere et meget alsidigt program med det bedste fra fløjterepertoiret. I en tid, hvor de uslebne diamanter dyrkes hæmningsløst i medierne, er det på sin plads at vende sig mod de ældgamle dyder, som går endnu længere tilbage end Arilds tid, nemlig til Pans og Krishnas: fløjtespillet.

 

Mikela Reesen Mann leverer spændende og sprudlende fortolkninger af de helt store og de knapt så kende mestre med masser af teknisk og musikalsk overskud. Hun bliver suppleret af pianisten Karolina Bogus, der er uddannet ved Musikkonservatoriet i Odense.

 

Programmet byder bl.a. på:

J. S. Bach - partita i a-mol for solo fløjte

W. A Mozart - Fløjtekoncert i G-dur

Henri Dutilleux Sonatine for fløjte og klaver

Toru Takemitsu - Air

Otar Taktakishvili - sonate

 

Mikela Reesen Mann studerer på Det Fynske Musikkonservatorium og har tidligere studeret ved Ecole Normale de Musique de Paris.

 

Oplev koncerten onsdag d. 30. april 2008 kl. 18 på Musikbiblioteket, Pantheonsgade 15. Entré: 30 kr. Gratis entré for studerende.

  

Med venlig hilsen

Odense Centralbibliotek

PR-funktionen

Østre Stationsvej 15

5000 Odense C

Tlf. 65 51 44 19

E-mail: pr-odense-centralbibliotek@odense.dk

www.odensebib.dk