Spring til indhold
Nyhed

Koncert med Vini Kjærsgaard Iuel

14-10-2008
Koncert med Vini Kjærsgaard Iuel
feat. Thomas Clausen, Thomas Ovesen og Robertinho Silva

Torsdag d. 23. oktober 2008 er der mulighed for at opleve sangerinden Vini Kjærsgaard Iuel i en forrygende koncert med nogle af Danmarks fornemmeste jazz-musikere.

Vini Kjærsgaard Iuel har allieret sig med pianisten Thomas Clausen, bassisten Thomas Ovesen og den legendariske brasilianske trommeslager/perkussionist Robertinho Silva.

De mødes i et spændende samarbejde, hvor de spiller egne kompositioner blandet med musik af nogle af de største brasilianske komponister, bl.a. Antonio Carlos Jobim, Hermeto Pascoal, Ivan Lins og Chico Buarque.

Oplev koncerten torsdag d. 23. oktober 2008 kl. 19.30 på Musikbiblioteket, Amfipladsen 6. Entré: 75 kr.

Yderligere informationer fås ved henvendelse til Musikbiblioteket, tlf. 65 51 44 44. Se også vini.dk