Spring til indhold
Nyhed

Klassisk jazz paa Musikbiblioteket

24-04-2008

Caution! Art Kills!

 

billede af caution art kills

Det klassiske jazzklavertrio-format bliver udfordret når bandet Caution! Art Kills! fremfører egne kompositioner krydret med akustiske og ny-arrangerede udgaver af moderne "standards".

 

Repertoiret tæller numre af bl.a. Elliott Smith, Bjørk, The Knife, Röyksopp og The Zombies, som alle bliver udgangspunkt for improvisation med nye retninger hver gang de fremføres. Trioens mål er, at bringe det klassiske klavertrio-format et skridt længere ind i det 21. århundrede.

 

Fællesnævneren for trioen er, at alle har deres rødder på det Jyske Musikkonservatorium.

Caspar Hesselagers

(piano) hjerte banker for jazz og han har været synlig i både Århus og København sammen med bl.a. Jesper Løvdal, Kasper Tranberg, Claus Waidtløw, Jakob Buchanan, m.fl.

Thomas Sejthen

(kontrabas) er en særdeles efterspurgt musiker og har været aktiv i bl.a. Khrat, Brumbasserne og Benjamin Trærup Sekstet, som alle er aktuelle med nye cd-udgivelser.

Christian Windfeld

(trommer) fik en flot 2. plads ved Ung-Jazz konkurrencen i 2007 med bandet Aurora og giver koncerter i og udenfor Danmark.

 

I samspillet opsøger trioen både det "straight-ahead" hårdt swingende og kompromiløse drive, samt det skrøbelige, lyriske og let melankoske udtryk. Trioen går i studiet i foråret 2008 for at indspille deres debut CD.

 

Oplev trioen når de udfordrer både musik og format i Odense. Koncerten finder sted mandag d. 5. maj 2008 kl. 19.30 på Musikbiblioteket, Pantheonsgade 15. Gratis entré.

 

Yderligere informationer fås hos Lene Jonassen, tlf.: 65 51 44 42.