Spring til indhold
Nyhed

Hvordan ser din drømmeby ud

30-09-2008
Brug din vildeste fantasi og byg din drømmeby i LEGO® klodser

Weekenden den 4.-5. og 11.-12. oktober kl. 10 – 15.30

På Møntergården i Odense kan børn, forældre og bedsteforældre virkelig folde sig ud, når der er LEGO® klodser i lange baner. Børnenes Drømmeby vil tage løbende form over de to weekender den 4.-5. og 11.-12. oktober. Alle børn kan slippe fantasien løs og bidrage med deres lille LEGO byggeri til drømmebyen.
Billede af lego museum
Odense Bys Museer & LEGO Koncernen inviterer til byggeeventen ’Børnenes Drømmeby’, hvor deltagerne skal bruge deres kreativitet til at bygge deres drømme for fremtidens by.

Med Børnenes Drømmeby får børn mulighed for at benytte LEGO® klodser til at udtrykke deres håb og visioner for fremtiden gennem legen. Idéen med Børnenes Drømmeby er at give børn en oplevelse af, at de selv er i stand til at skabe den forandring, de ønsker for deres by. Hvor skal skolen eksempelvis ligge? Og hvordan skal den se ud? Hvad med svømmehallen, parken og legepladserne? Skal vi skabe plads til dyr og søer i byen. Og hvad med huse, veje, cykelstier og fortove? Kun fantasien sætter grænser for, hvordan drømmebyen kan indrettes.

Børnenes Drømmeby er en familieevent, hvor alle generationer i fællesskab har mulighed for at lege med deres visioner for fremtiden.

Kom og byg et bidrag til DIN drømmeby i LEGO® klodser - kun fantasien sætter grænser! Det bliver sjovt, og der vil være masser af børn, legoklodser, leg og kreative modeller. Alle børn er med i daglige lodtrækninger om flotte præmier fra LEGO Koncernen.

Alder fra 5 år. Gratis.

Møntergården
Overgade 48
5000 Odense C

Se mere på www.museum.odense.dk

Fakta om arrangementet:

• Børnenes Drømmeby 2008 finder sted i hhv. weekenden den 4.-5. oktober og weekenden den 11.-12. oktober.

• I ugen mellem de to weekender er skoleklasser velkomne til at bygge deres bud på deres DrømmeMuseum http://museum.odense.dk/Boern_og_Unge/Lego_uge41.aspx

• I uge 40 bygger 7. klasse fra Tingkærskolen Børnenes Drømmeskole, som ’flytter ind’ på museet den 10.10. og bliver en del af Drømmebyen

• Hver dag bliver der trukket lod om en unik LEGO jubilæumsæske med knap 2000 elementer.

• Ansatte fra LEGO Koncernen samt LEGO fans er til stede under eventen for at vejlede og hjælpe børnene i gang med deres byggeprojekter.

• Eventen finder sted på samme tid på i alt 10 udvalgte museer i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

• Hos LEGO Koncernen er leg, læring og kreativitet ikke kun forbeholdt Nordens børn. I de kommende år rejser byggeeventen Børnenes Drømmeby mod Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Se mere på www.lego50.dk