Spring til indhold
Nyhed

Gratis sprogtræning i dansk på Vollsmose Bibliotek

01-09-2008

Succesen med Danskcafe fortsætter i efteråret på Vollsmose Bibliotek & Læringscenter.

 

Som et af de første biblioteker i Danmark tilbyder biblioteket gratis sprogtræning til flygtninge og indvandrere, som gerne vil blive bedre til at tale, læse og skrive dansk. "Vi er rigtig glade for at give folk mulighed for at træne deres sprog med en sprogtræner. Vi tror, det giver en god tryghed, at undervisningen foregår i vante omgivelser, så folk kan koncentrere sig om at lære," siger Jette Blåstedt, der er specialkonsulent på Vollsmose Bibliotek & Læringscenter.

 

Cafeen, der er bemandet af frivillige sprogtrænere, har åbent hver mandag og torsdag kl. 14-17. Første gang den 4. september 2008. Målet er at tilpasse tilbuddet til den enkeltes behov og niveau. Udover de personlige sprogtrænere er der også mulighed for at træne udtale i bibliotekets nye udtaleværksted.

 

Vollsmose Bibliotek & Læringscenter har i mange år arbejdet med at udvikle nye tilbud, der styrker integrationen af indvandrere og flygtninge. I år tilbydes også bl.a. lektiecafe til børn og unge, computerundervisning for voksne og avislæsning for indvandrerkvinder.

 

For yderligere information kontakt specialkonsulent Jette Blåstedt på tlf.: 6551 4348

 

Læs mere på bibliotekets hjemmeside