Spring til indhold
Nyhed

Dagplejedag 2008

13-05-2008

Over hele landet afholdes der dagplejedag onsdag d. 14. maj 2008, hvor grupper af dagplejere mødes til fælles aktiviteter.

 

Dagen markeres naturligvis også rundt om i Odense Kommune.

 

Der er planlagt aktiviteter af forskellig art, hvor kreativitet, leg og bevægelse er gennemgående temaer. Dagen lægger vægt på samværet mellem flere dagplejere og børn, og det er en dag, som alle ser frem til.

 

Aktiviteterne i byen er mange. En gruppe af dagplejere mødes i Odense Zoo, hvor børnene bliver malet som dyr. Andre grupper har hyret en ballonmand, som laver ballondyr til børnene.

 

I Næsby er der optog med balloner og politibiler, hvor dagplejerne går fælles ned til legestuelokalerne. Her spiser de morgenmad, efterfulgt af underholdning af en klovn.

 

I Vollsmose mødes flere legestuegrupper i Børnebyen, hvor børnene blandt andet kan mærke på krabber fra Fjord og Bælt Centret. I løbet af dagen kan børnene blive malet som indianere og få hovedprydelse med fjer på. I Marienlyst Centret mødes flere legestuegrupper til en udfordrende dag med temaet

"Krop og bevægelse".

 

For yderligere information om dagplejedagen kan følgende personer kontaktes:

 

Kiril Rasmussen, Dagplejecenter Tarup, 6551 5788

Tanja Kjærsgaard Buhl, Dagplejecenter Dalum, 6551 5684

Dorthe Jørgensen, Dagplejecenter Øst, 6551 5988