Spring til indhold
Nyhed

Boliviansk Café for Odenses ældre

25-10-2008
I dag løber det første af i alt fire café-arrangementer for Odenses ældre borgere af stablen. Det er Odense Madservice, der inviterer byens ældre til "Åben Café".

Arrangementerne skal dels give de fremmødte en hyggelig eftermiddag, dels støtte op om Odense UNICEF By-projektet, hvor Odense samler penge ind til børn i Bolivia. Derfor vil der på cafeerne blive solgt lodder til amerikansk lotteri, der i anledningen er blevet omdøbt til "boliviansk lotteri".

Café-arrangementerne finder sted:
Mandag den 27. oktober kl. 14.00-16.00 i cafeen på Lille Glasvej Plejecenter
Tirsdag den 28. oktober kl. 14.00-16.00 i cafeen i Skt. Hansparken Plejecenter
Onsdag den 5. november kl. 14.00-16.00 i cafeen på Sanderum Plejecenter
Torsdag den 6. november kl. 14.00-16.00 i cafeen på Frederiksbroen Plejecenter

Foruden det bolivianske lotteri fortæller ledende økonoma Helle Hejn lidt om Bolivia, og der er smagsprøver på sydamerikansk frugt. Efterfølgende er der underholdning af de tre musikanter fra Swingtetten. Der er en entré på 25,- kr. som dækker kaffe og lagkage.

For nærmere oplysninger om arrangementet kontakt
Ledende økonoma Helle Hejn på tlf. 65 51 62 16 / 20 65 44 80 eller mail heh@odense.dk
Læs mere om Odense UNICEF By-projektet på www.odense.dk/unicef