Spring til indhold
Nyhed

Star Tour søger nydanske guider

03-05-2007

Star Tour søger nye nydanske rejseguider til vintersæsonen og indgår nu samarbejde med Jobcenter Odense.

 

Star Tour er på jagt efter nydanske rejseguider og indleder en ”guidekaravane” i Vollsmose torsdag den 10. maj. Jobcenter Odense Øst danner rammen om informationsmødet, der har til formål at fortælle unge ledige om muligheden for at gennemføre en guideuddannelse med tilknyttet jobgaranti. Med i karavanen er blandt andre salgsdirektør i Star Tour Stig Elling.

 

Jobcenter Odense bakker op om initiativet:

 

”Vi synes, det er meget positivt, at Star Tour nu går nye veje for at tiltrække unge ledige med anden etnisk baggrund,” siger Carsten Juul Nielsen, afsnitsleder i Jobcenter Odense. ”Det gælder om at finde jobområder og uddannelser, som de etniske unges forældre også bakker op om, og vi håber, at rejsebranchen er et af dem!

 

Jobcenter Odense ser det som en vigtig opgave at skabe forbindelse mellem unge ledige generelt og erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne og understreger, at alle ledige er velkomne til informationsmødet den 10. maj.

 

Informationsmødet i Vollsmose finder sted hos Jobcenter Odense Øst, Birkebakken 72, Odense NØ.

Det er torsdag den 10/5 kl. 12.00

 

Du kan melde dig til senest den tirsdag den 8/5 på telefon: 33 47 90 39 eller på mail: esben@blivguide.dk

 

Du kan også læse mere om guidejobbet på www.blivguide.dk