Spring til indhold
Nyhed

Skolebørn med rene hænder

12-11-2007

Når det våde og kolde vejr sætter ind i vintermånederne, bliver betingelserne for bakterier og virus i klasseværelserne optimale. Skolebørnene opholder sig ofte mere indendørs, når det bliver koldt, og det gør smittevejene kortere.

 

At vaske hænder er den mest effektive måde at stoppe spredning af f.eks. influenza, forkølelse, børnesår og andre smitsomme sygdomme.

 

Men det er ikke nok at vaske hænder - børnene skal også vaske hænderne korrekt. Klistermærket VASK HÆNDER, som er udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning, giver en enkel instruktion i hygiejnisk håndvask og husker børnene på at vaske hænder.

 

- Tidspunktet for at gøre skolerne opmærksomme på håndhygiejne er rigtig godt nu, da vi går en tid i møde med mange infektioner både blandt elever og lærere. For at børnene huskes på at vaske hænderne godt og grundigt, har vi sendt klistermærker til alle skolerne og opfordret dem til at hænge dem op ved de håndvaske, som børnene benytter",udtaler Rådmand for Børn - og Ungeforvaltningen, Jane Jegind.

 

For at minimere sygeligheden blandt skolebørn skal de huske at vaske hænder, når de har været på toilettet, før de åbner madpakken og efter de har pudset næse.

 

For yderligere oplysninger, kan der rettes henvendelse til:

 

Rådmand Jane Jegind, Børn - og Ungeforvaltningen, tlf. 6551 5000, email: jmj@odense.dk

 

Sundhedskoordinator Mette Bill Ladegaard, Børn - og Ungeforvaltningen tlf. 6551 5010 email: mbl@odense.dk