Spring til indhold
Nyhed

Kom til en forrygende aften med mafiaen

15-02-2007

Pressemeddelelse fra Odense Centralbibliotek

Kom til en forrygende aften i selskab med mafiaen

 

Er du vild med mafiabøger og mafiafilm? Fascineres du af italienske mafia-klaners helt specielle verden og æresbegreber? Og er du til spændende og nyskabende musikteater? Så har vi et rigtig godt tilbud til dig!

 

Mafiaen lever jo stadig og har det godt. Men hvordan? Og hvad kommer den os ved? Det kan man få en fornemmelse af ved at komme til "En aften med mafiaen", der afholdes i Fyens Stifststidendes nye MedieLab på Banegårdspladsen. Her giver Odense Internationale Musikteater prøver på deres nye mafia-forestilling "Cosa Nostra" – en forestilling der prøver at beskrive mafiaens sande natur, krydret med iørefaldende, folkloristisk musik. Det er et mafia-melodrama om magt og begær, tortur og forræderi, mord og galskab, sat i musik for mandoliner og maskingevær!

 

Aftenen byder desuden på et foredrag af journalisten Morten Beiter om den afhoppede mafiaboss Claudio Samperi fra Sicilien. Foredraget tager udgangspunkt i Beiters interviewbog "Mand af ære".

 

"En aften med mafiaen"

afholdes mandag den 26. februar kl. 19.00 – 21.00 og er arrangeret af Odense Centralbibliotek i samarbejde med OIM og Fyens Stiftstidende. Billetter a 25 kr. kan købes i Hovedbibliotekets Ekspedition, tlf. 6551 4301 og hos Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, tlf. 6611 1111.

 

For nærmere oplysninger kontakt kommunikationschef Kent Skov tlf. 6551 4416, mail:  ksan@odense.dk