Spring til indhold
Nyhed

Foraarsfest paa plejecenter

09-03-2007
 

Fuglene har længe sunget om foråret, og nu fejrer Skt. Klements Plejecenter også, at krokuser og vintergækker vælter frem. Tirsdag den 13. marts inviteres beboere og pårørende på stjerneskud, kalvesteg og islagkage.

 

Forårsfesten er en årlig tilbagevendende begivenhed, som alle ser frem til. I år er sidste år i de vante omgivelser – beboere og personale pakker nemlig flyttekasserne for den 2. maj at flytte til det nyrenoverede Sanderum Plejecenter. Forårsfesten er på den måde også et farvel til Skt. Klements Plejecenter.

 

Pressen er velkommen til en hyggelig dag, der begynder klokken 17. Der skulle være mulighed for gode billeder, når musiker Tonny Skiøth spiller op til dans under middagen og giver mulighed for en svingom efter den.

 

Venlig hilsen

Anni Nielsen, leder af Skt. Klements Plejecenter.

Yderligere oplysninger om arrangementet fås på telefon 65 51 36 74

 

 

 

 

Skt. Klements Plejecenter ligger på adressen Østerdalen 2 – 4, 5260 Odense S. Forårsfesten foregår i caféen.