Spring til indhold
Nyhed

Blues, rock og pop på Amfiscenen søndag den 5. august

02-08-2007

Søndagskoncert
Amfiscenen på Brandts s øndag den 5. august kl. 15.00

 

Simon Høirup Band

"Jeg lader idéerne strømme og arbejder ud fra de melodier, grooves og stemninger, der opstår når jeg jammer mig frem til et nummer. Det kan være glade popsange, dystre og tunge grooves, følsomme ballader og funky rock numre” – skriver Simon Høirup på deres hjemmeside .

 

Bandet vil spille numre fra deres 2 cd´er Strongly Related og Open Up og give smagsprøve på nye numre.

 

Ugen efter tager bandet til Nashville for at indspille et nyt album sammen med bl.a. David Briggs, som var fast pianoplayer og sparringspartner for Elvis Presley i de sidste år af hans levetid.

David Briggs har sit eget studie i Nashville, hvor han har produceret for, og spillet med, folk som Joe Cocker, Neil Young, Joan Baez og Eric Clapton.

 

Mooseblues    

Selvom Mooseblues er et nyt navn på den odenseanske bluesscene, består trioen af lutter erfarne bluesfolk: Ole ”Howlin’ Moose” Andersen (bas,vokal), Ture Reimer-Mattesen (guitar) og Kim Pedersen (trommer).

 

De leverer rygende varm Texas inspireret blues hvor nerve, sjæl og energi er absolutte kendetegn. Mooseblues leverer egne fortolkninger af især navne som The Fabulous Thunderbirds, Hoax og Stevie Ray Vaughan. Mooseblues brænder for hver en tone – og det kan mærkes når trioen står der hvor de allerhelst vil stå - på scenen. Storsvingende Texas inspireret blues i en klasse for sig.

 

Få en fornøjelig oplevelse

Musik på Amfiscenen, Brandts

- en del af Odense Kommunes sommerunderholdning!

 

Yderligere information: Kultur, Plan og Byg – Allan Norman, 6551 2822 / anr@odense.dk.

Se også www.kultur.odense.dk