Spring til indhold

Odense Kommune etablerer Event-kontor

Odense Kommune er nu klar med endnu et vigtig skridt i byens nye kulturstrategi: Den 1. februar åbner en ny Eventorganisation i Odense

Adelige Jomfrukloster. Det besluttede Økonomiudvalget på sit møde den 25. januar 2006.

 

Eventorganisationen bliver motor i bestræbelserne på at tiltrække endnu flere begivenheder og arrangementer til Odense. Samtidig skal organis-

tionen arbejde for at styrke og hjælpe Odenses mange kulturelle netværk og vækstmiljøer.

 

Som eventchef ansættes afdelingschef i Odense Bys Museer Claus Chr. Koch.

 

Eventorganisationen skal konkret sikre rammerne for en forsat fejring af H.C.Andersen den 2. april og det succesfulde Julemarked. Men også andre

væsentlige begivenheder i Odense som fx Blomsterfestivalen, markering af Carl Nielsen og nye kulturbegivenheder kommer til at stå centralt i arbejdet.

 

Eventorganisationen skal arbejde tæt sammen med andre kulturarrangører, turist- og erhvervsorganisationer og der etableres samtidig et rådgivende

udvalg med repræsentanter fra erhvervsliv, kultur og kunstneriske vækstlag, der skal bistå Eventorganisationen.

 

Eventorganisationen etableres indtil udgangen af 2007. På baggrund af erfaringerne fastlægges der en endelig model for Eventorganisation i Odense, der kan træde i kraft pr. 1/1 2008.

 

Eventorganisationen er en del af Odense Kommunes Kulturstrategi til op i mod 500 mio kr., der indenfor de næste 10 år skal udbygge og udvikle kulturlivet i Odense.

 

Flere oplysninger kan fås hos borgmester Jan Boye, tlf. 65 51 10 00 eller stadsdirektør Jørgen Clausen, tlf. 65 51 10 01.