Spring til indhold

Ny finans- og regnskabschef

Jan Pedersen tiltræder 1. juni stillingen som finans- og regnskabschef i Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune.

 

Jan Pedersen kommer fra en stilling som IT- og økonomichef i Nr. Aaby kommune, en stilling han har bestredet siden 2000.

 

Jan Pedersen er efter en kommunal uddannelse videreuddannet som registreret revisor, og har i den egenskab været ansat ved Kommunernes Revision i Odense fra 1986 til 2000. Her har han i en årrække bl. a. stået for revisionen af Odense Kommunes regnskab, og har derfor allerede fra start et vist kendskab til sin nye arbejdsplads.

 

Flere oplysninger kan fås hos stadsdirektør Jørgen Clausen, tlf. 65 51 10 01 eller økonomi- og planchef Marianne Rasmussen, tlf. 65 51 11 00.