Vi cykler til arbejde - landsdækkende kampagne
  Snup cyklen i september og vær med i Vi cykler til arbejde. Odense Cykelby
  supplerer den landsdækkende kampagne med lokale events og konkurrencer i de
  næste to måneder.
  
  
  Motion og fællesskab er kodeordene for den landsdækkende kampagne. Det er
  sjovt at være med i Vi cykler til arbejde - spørg bare en af de 7.000
  odenseanere, der var med sidste år. Der er cykler, regntøj og rejser til
  Seychellerne på højkant.
  
  
  Pins til alle i Odense Cykelby
  
  Deltagere fra Odense får pins med Cykelbyens logo. Med pin'en på tøjet
  er der mulighed for at vinde lokale præmier, når Pinpatruljen tager ud i
  uge 38 og spotter deltagere.
  
  
  Spå ud i fremtiden!
  
  Hvor mange deltagere er fra arbejdspladser i Odense Cykelby? Giv et bud og
  vind flotte præmier. Frem til 20. august kan man sende sit gæt via
  www.cykelby.dk
  
  
  Byens mest cyklistvenlige virksomhed
  
  Hvilken arbejdsplads i Odense Cykelby er mest cyklistvenlig? Bestem selv,
  hvorfor din virksomhed er værdig til titlen. Indstilling sendes senest 6.
  september via www.cykelby.dk
  
  
  Is til friske cyklister
  
  Kommer man cyklende i Odense Cykelby torsdag 16. august kl. 12-18, er man
  måske heldig at få en is med i farten, når der hverves deltagere til
  kampagnen.
  
  
  Regler og tilmelding
  
  For at deltage i Vi cykler til arbejde, som kører fra 3. til 23. september,
  skal man stille med ét eller flere hold på mindst fire, højst 16 personer
  fra sin arbejdsplads. Det koster 20 kr. pr. person. Tilmelding kan ske frem
  til 24. august på www.vicykler.dk, hvor man også kan læse om reglerne.
  
  
  Park- og Vejafdelingen
  
  Nørregade 36 - 38
  
  Odense Slot, indgang M
  
  5000 Odense C
  
  Tlf.: 66 13 13 72
  
  Fax: 65 91 96 81
  
  E-mail: pva.mtf@odense.dk