Nyhed

Folkehøring om FN´s verdensmål 4. april - tilmeld dig her 13-03-2019

Er du ung og mellem 18 og 29 år, kan du deltage i folkehøringen for unge om FNs verdensmål.

Folkehøringen i Odense Kommune er for 50 energiske unge mellem 18-29 år.

Du og andre unge inviteres til at komme med jeres bud på, hvordan FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling omsættes til konkret handling i netop jeres kommune - og i din hverdag.

Det kan eksempelvis være omkring klima, forbrug og uddannelse, eller ligestilling, økonomi og nye typer partnerskaber. 

Verdensmålene skal være opfyldt i 2030 - det er om ti år og ni måneder!

 

Vindue for handling nu

Der er et vindue for handling nu, og det haster med at finde kreative løsninger for at nå målene. Derfor er der brug for dig og dine ideer!

Under folkehøringen udvikles ideerne. De bedste ideer samles og præsenteres for politikere og deltagere under 'Verdensmålenes Aften' på Folkemødets Hovedscene på Folkemødet, Bornholm i juni 2019.

Folkehøringen i Odense gennemføres i et samarbejde mellem Odense Kommune, Dansk Ungdoms Fællesråd, Foreningen Folkemødet og CHORA 2030. Der kommer også folkehøringer i fire andre kommuner - i Odense er der særligt fokus på unge.

Du skal regne med lidt forberedelsestid inden høringen - så får vi den sjoveste og mest udbytterige dag sammen. Du modtager en mail med mere information minimum en uge inden høringen.

 

Tilmelding

Tilmelding er senest den 31. marts 2019 pr. mail. Du tilmelder dig folkehøringen for unge i Odense her.

Vi glæder os til at høre fra dig og håber at du, sammen med andre unge i Odense Kommune, vil være med til at bidrage med dine tanker og ideer for fremtiden.

 

Kontakt

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Vibeke Skøtt på +45 20 31 17 34

Læs mere om FN's 17 verdensmål her.

Opdateret 13-03-2019

Borgmesterforvaltningen