Spring til indhold

Studentermedhjælper til signaturprojekt i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Er du selvstændig, struktureret og har øje for detaljen. Har du interesse og viden om arbejdet med IT, kunstig intelligens, eller forretningsudvikling. Så er du måske vores nye studentermedhjælper, der kan understøtte arbejdet med afprøvningen af kunstig intelligens.

I IT & Data leder efter en studentermedhjælper der kan hjælpe os med opgaver rundt omkring et projekt, som skal afprøve kunstig intelligens i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.

Kort beskrivelse af projektet
For at understøtte kommunens rådgivere i at anbefale en individuel, målrettet beskæftigelsesindsats til den enkelte ledig, udarbejdes en algoritme på baggrund af eksisterende data. Ved brug af data om de forskellige beskæftigelsesindsatser, vil projektet forsøge at nedbringe ledighedsperioden, mindske langtidsledighed og øge tilfredsheden med indsatsen hos de ledige.   

Om jobbet
Du kan se frem til et job med varierende opgaver, der spænder fra mere rutineprægede og administrative opgaver, til sparring for projektgruppen.

Du bliver en del af IT & Data i Staben, der sikrer understøttelse af driften og den strategiske ledelse, samt det politiske niveau.

Dine primære opgaver bliver at: 
  • Understøtte projektet med diverse opgaver som planlægning af møder og aktiviteter
  • Udarbejde dokumentation for projektets fremdrift
  • Teste, validere og kvalitetssikre data
  • Udarbejde tabeller, figurer og PowerPoints 
  • Udførelse af rutineprægede opgaver
  • Være en iderig sparringspartner til kreativ løsning af projektets opgaver
Om dig 
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, der har givet dig kompetencer inden for data, statistik og systemunderstøttelse, som for eksempel Cand.merc., Cand. IT, velfærdsteknologi eller lign. Du har lyst til og flair for at arbejde med brugerinvolvering, data og projektkoordinering. Du er et godt stykke i dit studie og har ca. 2 år tilbage.

Vi lægger vægt på at:
  • Du er engageret, åben, lærenem og god til at samarbejde 
  • Du arbejder struktureret, omhyggeligt og har gode koordinationsevner 
  • Du er vant til at arbejde med Outlook, Microsoft teams, Excel, PowerPoint, Word og projektstyringsværktøjer
  • Du har let ved at sætte dig ind i nye systemer og værktøjer 
  • Du er nysgerrig på at se muligheder i digitalisering og har mod på at bidrage til arbejdet med kunstig intelligens i kommunerne
Om os
I IT & Data er vi 19 medarbejdere – 9 gode kolleger på IT og 8 på Data & Ledelsesinformation. I IT understøtter, og udvikler vi vores digitale løsninger i samarbejde med brugerne. Vi er bindeled mellem IT-leverandøren og brugerne og understøtter ved køb og implementering af systemer og nye moduler. I Data & Ledelsesinformation udvikler og drifter vi drifts- og ledelsesinformation, og leverer nøgletal og statistisk materiale til alle forvaltningens driftsområder. Vi leverer også nøgletal og statistikker til det politiske niveau i forvaltningen og kommunen. Vi har en god og humoristisk omgangstone, hvor den interne faglige sparring er vægtet højt.

Vores arbejdsfelt er inden for beskæftigelses- og socialområdet og spænder fra de unge i aldersgruppen 15-18 år til de voksne. Det er områder, der understøttes af mange it-systemer og data.

Vi tilbyder 
Et alsidigt studenterjob med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får bred erfaring og indblik i hverdagen i en understøttende stabsfunktion.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 10-12 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og eksamener. Tiltrædelse snarest muligt
 
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent og projektleder i IT & Data Mie Maabjerg Hansen på 3012 2169 eller mvgf@odense.dk med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Det praktiske 
Ansøgningsfristen er den 1. august 2020. Samtaler forventes afholdt den 5. august 2020.

Du modtager automatisk en kvittering for modtagelsen af ansøgningen på den mailadresse, som ansøgningen er afsendt fra. Samme mailadresse anvendes til yderligere kommunikation med dig i resten af processen.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura, Data og IT, Studerende
Ansøgningsfrist
01-08-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Projektansættelse, Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
1. september eller tidligere

Kontaktperson

Mie Verning Maabjerg Hansen
3012 2169