Spring til indhold

Udviklingspuljen til frivilligt socialt arbejde

Søg om op til 50.000 kr. fra Udviklingspuljen til frivilligt socialt arbejde, når den gode idé opstår. I kan søge løbende mellem 1. januar og 1. september til indsatser og aktiviteter, der gennemføres i samme år.

Udviklingspuljen til frivilligt socialt arbejde skal fremme udvikling og fornyelse af den frivillige sociale sektor. Det er Odense Kommunes mulighed for at støtte op om nye frivillige sociale indsatser, aktiviteter og foreninger, når den gode idé eller behovet opstår. Puljens størrelse er på ca. 900.000 kr. årligt.

 

Hvad kan man søge om tilskud til?

  • Omkostninger til etablering: Hvis I er en ny frivillig social forening som er ved at starte op i Odense.
  • Udvikling af nye frivillige sociale indsatser og aktiviteter: Hvis I er en nystartet forening, eller er en etableret forening, der finder på nye aktiviteter og tiltag.
  • Foreningsudvikling – fx en ny frivilligstrategi, rekrutteringstiltag og udvikling for de frivillige

I kan også søge Udviklingspuljen til eksisterende frivillige sociale indsatser og enkeltstående arrangementer. Bemærk dog, at I ikke kan få støtte til noget som allerede har fået tilskud til fra Hovedpuljen i samme år. Til igangværende indsatser støtter puljen: 

  • Udgifter til en specifik frivillig social indsats eller arrangement. Fx materiale og inventar.
  • Rammerne for den frivillige sociale indsats. Herunder
    • Frivilligpleje og supervision og kompetenceudvikling af frivillige.
    • Synlighed, PR-materiale og rekruttering af deltagere og frivillige.
    • Administration, fx telefon, kontorhold, forsikringer.
    • Lønudgifter til personale, der organiserer og koordinerer den frivillige indsats.
    • Den frivilliges udgifter under en frivillig social indsats. Fx den frivilliges transportomkostninger (billigste transportform,) forplejning og eventuelle entréudgifter.
    • Lokaleudgifter.

Aktiviteterne skal som hovedregel være påbegyndt og afsluttet inden for samme år.

I kan søge om 50.000 kr. pr. ansøgning. I kan godt søge Udviklingspuljen flere gange på et år, men det skal være til forskellige projekter.

 

Hvordan søger man Udviklingspuljen?

Alle ansøgninger til Udviklingspuljen skal sendes via et elektronisk ansøgningsskema. I skal logge ind med det MIT-Id, der er koblet til foreningen. Ansøgningen bliver automatisk gemt undervejs og I kan genoptage ansøgningen ved at logge ind med samme MIT-Id. Det er vigtigt, at I vedhæfter et budget for ansøgningen.

 

Klik på den grønne boks for at gå til Udviklingspuljens ansøgningsskema.

Hvis I gerne vil undgå skriftligheden, kan I tilmelde jer en af vores mundtlige ansøgningsdage. 

Vurdering og svar på ansøgning 

  • I kan forvente at få svar på jeres ansøgning inden for 2-3 uger. Dog kan der være længere svarfrist i ferieperioder.
  • Ansøgninger til Udviklingspuljen bliver behandlet af Odense Kommunes frivillighedskonsulenter.
  • Vi kontakter jer, hvis vi har spørgsmål til ansøgningen.
  • Alle ansøgninger til Udviklingspuljen bliver vurderet ud fra de gældende politiske retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde. Læs mere om  hvordan ansøgningerne vurderes.
  • Svar på jeres ansøgning bliver sendt til den e-boks, der er tilknyttet det CVR-nummer I har oplyst i ansøgningen. 

Vær opmærksom på, at Udviklingspuljen ikke støtter følgende aktiviteter:

  • Aktiviteter, der er afholdt før tilskudsperiodens begyndelse
  • Køb af gaver til målgruppen fx julehjælp og præmier.
  • Målgruppens/deltagernes personlige udgifter fx entré og medlemskontingent.
  • Generelle oplysningskampagner og offentlige oplysende foredrag.
  • Religiøse eller partipolitiske aktiviteter og indsatser samt aktiviteter og indsatser som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder
  • Drift og aktiviteter, der er støttet af Odense Kommune på anden vis, fx fra andre puljer eller faste driftsaftaler. 

Udbetaling af tilskud

Odense Kommune udbetaler tilskud fra Udviklingspuljen umiddelbart efter I har fået svar på jeres ansøgning. Udbetalingen bliver udbetalt til den NEM-konto, der er tilknyttet det CVR-nummer, I har oplyst i ansøgningen. 

 

Krav til afrapportering 

For alle tilskud fra Udviklingspuljen gælder, at I skal aflægge regnskab og afrapportering, når det ansøgte projekt er afsluttet. I skal senest sende regnskabet til Odense Kommune 1. maj året efter tilskudsåret.

Læs mere om krav til afrapportering.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen