Spring til indhold

Søg § 18-Udviklingspuljen

Her kan du læse mere om og søge tilskud fra Udviklingspuljen.

Odense Kommune ønsker at støtte op om nye frivillige sociale indsatser, når den gode idé eller behovet opstår. Udviklingspuljen til frivilligt socialt arbejde skal fremme udvikling og fornyelse af den frivillige sociale sektor. Puljens størrelse er på ca. 900.000 kr. årligt.

Som navnet antyder er Udviklingspuljen målrettet nye indsatser, foreninger og aktiviteter. Du kan godt søge til husleje, hvis du ikke har søgt til det før. Har du brug for støtte til fast drift, skal du søge Hovedpuljen.

Udviklingspuljen behandles af embedsfolk og du kan søge den løbende.

Inden du søger Udviklingspuljen.

Læs retningslinjerne grundigt. Her får du viden om krav til de enkelte puljer, hvad du kan søge støtte til og hvad du ikke kan.
Læs retningslinjerne for § 18-puljerne her.

Du kan max søge 50.000 kr. i Udviklingspuljen. Du kan søge flere gange årligt, men ikke til samme aktivitet.
§ 18-Udviklingspuljen løber fra 1. januar til 1. september.
Du kan søge § 18-Udviklingspuljen mundtligt tre gange årligt.

Du kan tilmelde dig mundtlig ansøgning her.

Søg Udviklingspuljen via det elektroniske ansøgningsskema

Klik på den grønne boks ”Søg §18 Udviklingspuljen”

Du skal søge via Odense Kommunes elektroniske ansøgningsskema. Vi godkender ikke ansøgninger sendt pr. post eller e-mail.

Du kan søge tilskud til hhv. målgruppen 0-65 år og 65 + år.

I selvbetjeningsoversigten i den grønne boks til højre kan du vælge hvilken målgruppe du søger støtte til.

Vær sikker på at du vælger den rigtige målgruppe. Ansøgningerne bliver nemlig behandlet af hver sin forvaltning.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen behandler ansøgninger til målgruppen 0-65 år.

Ældre- og Handicapforvaltningen behandler ansøgninger for målgruppen 65 + år.

  • Når du har sendt din ansøgning, tjekker kommunen om alle oplysninger og filer er med.
  • Er de ikke det, vil din ansøgning blive afvist, og du modtager et brev i E-Boks hvor du bliver bedt om at sende det der mangler.
  • Hvis kommunen ikke har nogen bemærkninger, modtager du en kvittering i E-Boks.
  • Kommunen sender også afgørelsen til foreningens E-Boks.

Inden du søger Udviklingspuljen, anbefaler vi, at du tager en snak med en af en af Odense Kommunes frivillighedskonsulenter:

Målgrupper, der primært er under 65 år: bsf-frivillig@odense.dk (Beskæftigelses- og Socialforvaltningen)

Målgrupper, der primært er over 65 år: aehffrivillighed@odense.dk (Ældre- og Handicapforvaltningen)

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen