Spring til indhold

Søg § 18-Hovedpuljen

Her kan du læse mere om § 18-Hovedpuljen og søge tilskud.

Odense Kommune ønsker at skabe gode vilkår for driften af etablerede frivillige sociale indsatser og aktiviteter.

Derfor udbetaler Odense Kommune størstedelen af § 18-midlerne til frivilligt socialt arbejde fra Hovedpuljen. Er du en ny forening/organisation, der ikke er vant til at søge tilskud, vil vi anbefale at du søger Udviklingspuljen.

De fleste ansøgere søger tilskud for et år ad gangen, men du kan søge om 2 og 3-årige tilskud, hvis du har haft en solid organisering i Odense i flere år. Du skal søge det samme beløb pr. år (eks. 100.000 kr. pr. år i 2 år).

Hovedpuljen har ansøgningsfrist 15. september, og behandles politisk.
Odense Kommune udbetaler tilskud for et helt år ad gangen medio december til ultimo januar.
Du kan læse mere om hvad du kan søge tilskud til I Hovedpuljen i retningslinjerne for § 18-puljerne, som du finder et link til herunder.

Læs retningslinjerne for § 18-puljerne her.

Husk at læse dem grundigt inden du søger.

Søg Hovedpuljen via det elektroniske ansøgningsskema
Klik på den grønne boks ”Søg §18 Hovedpuljen”

Du skal søge via Odense Kommunes elektroniske ansøgningsskema. Vi godkender ikke ansøgninger sendt pr. post eller e-mail.


Beskæftigelses- og Socialforvaltningen behandler ansøgninger til målgruppen 0-65 år.
Ældre- og Handicapforvaltningen behandler ansøgninger for målgruppen 65 + år.

  • Når du har sendt din ansøgning, tjekker kommunen om alle oplysninger og filer er med.
  • Er de ikke det, vil din ansøgning blive afvist, og du modtager et brev i E-Boks hvor du bliver bedt om at sende det der mangler.
  • Hvis kommunen ikke har nogen bemærkninger, modtager du en kvittering i E-Boks.

Kommunen sender også afgørelsen til foreningens E-Boks

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen