Præmiering af godt og smukt byggeri 2014
Tre bygninger gik af med sejren om at være særlige byggerier i 2014. Dommerkomiteen havde været i gennem en lang række emner, og valget faldt på tre markant forskellige nye byggerier, hvoraf det ene var en restaurering. By - og kulturrådmand Jane Jegind (V) overrakte diplomer og langtidsholdbare bronzeplader til:
- Bygherre og arkitekt på Nordatlantiske Hus
- Bygherre og arkitekt på Det Adelige Jomfrukloster
- Bygherre og arkitekt på Møntergården
Dommerkomiteen bestod af:
By - og kulturrådmand Jane Jegind, byrådsmedlem Anders Berthelsen, arkitekt Mette Tony, arkitekt Erik Brandt Dam, chef for Plan og Byg i Odense Kommune Henrik Lumholdt, chef for Natur, Miljø og Trafik i Odense Kommune Thomas Ramsey.
Dommerkomiteens begrundelser:
ODENSE ADELIGE JOMFRUKLOSTER
Albani Torv 6Bygherre Realdania Byg
Arkitekt Lundqvist Tegnestue ApS
Ingeniør Eduard Troelsgård A/S
Odense Adelige Jomfrukloster har sine rødder i en bispegård fra 1500-tallets begyndelse og rummer vidnesbyrd om en lang og rig bygnings- og personalhistorie, først som en del af bispegården, siden som kongsgård, vinterbolig for slægten Brahe og fra 1716 og indtil 1970 som Odense Adelige Jomfrukloster.
Det er en stor opgave at løfte restaureringen af Odense Adelige Jomfrukloster. Gennemførelsen af projektet har betinget og involveret ekstraordinære ressourcer bygnings- og personalhistorisk, restaureringsfagligt, konserveringsfagligt, håndværksmæssigt såvel som økonomisk.
Restaureringen demonstrerer de faglige valg, der kontinuert er truffet som grundlag for arbejdet med at bevare og skabe sammenhæng mellem bygningens mange historiske lag. Den middelalderlige bygning rummer et væld af historier, bygningsdetaljer, snedkerarbejder, bemalinger, væglærreder og tapeter fra forskellige tider og den fremstår i dag i en skikkelse, hvor kompleksiteten, de mange lag og spor, er intakt og tillige ubesværet som nutidig ramme om kontorfunktioner, hvis behov for moderne installationer, faciliteter og stabilt indeklima er opfyldt.
Med restaureringen af Odense Adelige Jomfrukloster, er der foldet nye lag ind i bygningen, der er blevet genindskrevet i byens historie. Processen og resultatet har skabt fornyet aktualitet om bygningen som et vidnesbyrd om den betydning, byen havde og den udvikling, den har gennemgået. Odense Adelige Jomfrukloster er igen et fikspunkt i byen - et pejlemærke for fremtiden.
NORDATLANTISK HUS
Nordatlantisk Promenade 1
Bygherre Nordatlantisk Hus, Kristiandals Boligforening
Arkitekt Cornelius + Vöge, Isager Arkitekter
Ingeniør Grontmij
Landskabsarkitekt: MASU planning
Nordatlantisk Hus er en lille bygd, en struktur af flere huse, der danner et levende fællesskab af foreningslokaler, rådgivningscenter, kontorer, boliger, butikker, restaurant og udstillingssted. Huset beskytter de private boliger i et tårn, skærmer de halvoffentlige funktioner bag de profilerede facader i de lavere bygninger og åbner sig i den søjlebårne stueetage inviterende og deltagende mod omgivelserne på Byens Ø. Nordatlantisk Hus byder alle indenfor og er en smuk gestus til byen. Som bygningsmæssig komposition er huset overbevisende i forhold til sine nære omgivelser, med hvilke der er skabt nye rum og indrammede udsigter i havnen. I den større skala er huset et tegn, et ikon på den rigtig gode måde, en legende fortælling om de nordatlantiske lande, der beriger og udvikler havnens mangfoldighed. Som ramme omkring sine aktiviteter er husets rum og materialitet af mørk zink, drivtømmer, glas, beton, fiskeskind og træ varmt, vedkommende - og sin størrelse til trods opleves huset stemningsfuldt og intimt; det fremkalder en sjælden følelse af fortrolighed og genkendelse allerede første gang, man besøger det. Her er rart at være.
Med Nordatlantisk Hus har havnen fået et demokratisk hus, en arkitektonisk attraktion og tillige et forbillede for den fortsatte udvikling af Byens Ø.
MØNTERGÅRDENMøntestræde 1
Bygherre Odense Kommune
Arkitekt Frank Maali og Gemma Lalanda
Ingeniør T. Quistorff Sørensen
Møntergården er et hus, flere huse, hele syv let forskudte længer. Udtrykket er markant, skalaen både stor og lille - ved første blik overraskes man. Hvorfor ser det sådan ud, hvordan kommer man ind og er det smukt? De tre spørgsmål er en nøgle til at forstå huset.
Møntergården er i dialog med sine omgivelser, afkoder og beriger dem, transformerer bindingsværk til moderne byggeteknik udført i kraftige sorte stålprofiler med tavl af stålplader farvet i okker, okseblod og sod, stablet gul tegl og regulære glaspartier. Det forstår man, når man bevæger sig gennem Møntestræde fra Overgade og langsomt nærmer sig huset, der folder sig ind i den tætte bymæssige collage og alligevel insisterer på at være helt sig selv. Og man erfarer, hvordan man kommer ind. Gennem strædet, et skridt til siden, på en lille plads, finder man hovedindgangen, der underlægger sig helheden i museets bygninger og samtidig griber udfordrende ind i den bymæssige situation fra Politigården til Sortebrødre Stræde. Husets rumlige organisering profiterer af de forskudte længer og er blevet en karakterstærk ramme om den faste udstilling. Møntergården holder på sine hemmeligheder og appellerer til at blive opdaget – huset udfordrer sine omgivelser, skærper vore sanser og har noget på hjerte i forhold til byens udvikling, der er langt vigtigere end svaret på spørgsmålet om dets ydre. Skønheden er iboende.