Spring til indhold

Administrativ medarbejder til Fællesadministration i Børn- og Ungeforvaltningen

Fællesadministration søger en administrativ medarbejder da en af vores kollegaer søger nye udfordringer.
  • Vil du være en del af en ny administrativ enhed i Børn og Ungeforvaltningen?
  • Kan du understøtte og samarbejde med mange forskellige faggrupper?
  • Er du optaget af at optimere og udvikle opgaveløsningen?
  • Kan du svare ja til ovenstående, er du måske den medarbejder vi søger                    
Om os
Vi er en nyetableret administrativ enhed placeret i staben i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Vi understøtter forskellige faggrupper inden for det alment forebyggende og specialiserede børne- og ungeområde. De 3 afdelinger vi servicerer, er Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, Børneterapien og Specialpædagogisk Rådgivning. Du kan læse mere om afdelingerne på Odense.dk/Børn- og Ungeforvaltningen

Vi assisterer de 3 afdelinger indenfor et bredt felt af administrative opgaver herunder personaleadministration, økonomi, bogføringer, udlæg, indkøb, regnskab, budgetopfølgninger, kursusadministration, mødebookinger, telefonpasning, håndtering af mail fra fællespostkasser, diverse opgaver i forhold til journalsystemer og meget mere. Vi arbejder tæt sammen med de forskellige faggrupper og har samtidig borgerkontakt.

Vi er en afdeling, som løbende forholder os til opgavesættet for at optimere og effektivisere opgaveløsningen. Dermed sikrer vi ambitionen om at være en ressourceeffektiv og velfungerende administration.

I afdelingen vil du få 7 engagerede kollegaer, som sammen løser opgaverne i et uformelt miljø. Du vil indgå i et stærkt fagligt fællesskab med gode udviklingsmuligheder.  

Om jobbet
Du får blandt andet ansvaret for:  
  • Budgetopfølgning for én af de afdelinger vi understøtter administrativt. Dette sker i tæt samarbejde med afdelingslederen
  • Generel administrativ understøttelse af forskellige faggrupper
  • Økonomi opgaver generelt, herunder bogføringer, indkøb og regnskab
  • Sekretariatsbetjening af mødefora herunder udarbejdelse af dagsordener og referater
Dit opgavesæt er ikke fuldt ud fastlagt fra første dag, men vil blive justeret ud fra afdelingens opgaveløsning og dine interesser.  

Om dig                                                                                                      
Vi forventer, at du
  • Har erfaring fra en lignende stilling – gerne i en kommune eller anden offentlig myndighed
  • Er en kompetent it-bruger, der er hjemmevant i Office-pakken og har let ved at tilgå nye it-systemer
  • Har erfaring med eller mod på at arbejde med økonomistyring
  • Er vant til at arbejde med forskellige samarbejdspartnere og har lyst til borgerkontakt
  • Er fleksibel og har et godt humør, også i travle perioder
  • Kendskab til børn og ungeområdet vil være en fordel, men ikke en forudsætning

Personlige kompetencer
Vi søger en ny kollega, som har et godt overblik og systematisk sans, der gør dig i stand til at varetage og koordinere mange opgaver. Du kan arbejde selvstændigt og overholde deadlines. Du er serviceminded og fleksibel i forhold til arbejdsopgaver samt god til at samarbejde på tværs i organisationen.  

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et job med frihed under ansvar i et uformelt arbejdsmiljø og en udfordrende dagligdag, hvor du vil have mulighed for at gøre en forskel og i sidste ende skabe de bedste rammer for børn og unge i Odense.

Kan du se dig selv som administrativ medarbejder i afdelingen ud fra de beskrevne opgaver og genkende dig selv i profilen, så vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat den 1. marts 2020.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Administrativ leder Peter Petersen på 5177 7340.

Det praktiske
Arbejdsstedet er Børn- og Ungeforvaltningen, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2020. Vi forventer at afholde samtaler den 16. januar 2020.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura
Ansøgningsfrist
05-01-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. marts 2020

Kontaktperson

Peter Petersen
51777340