Spring til indhold

Lysningen

Lysningen er en helt unik arbejdsplads. Vi har et stort borgerflow, hvor mange kommer direkte fra OUH. Det giver os en arbejdsplads med mange varierede og spændende opgaver. Hos Lysningen lærer du noget nyt hver dag, og du kan støtte dig op ad gode kollegaer.

Personale på Lysningen
Dine kommende kollegaer hos Lysningen

Om din nye arbejdsplads

Hos Lysningen bliver du en del af en arbejdsplads, der arbejder med sundhed og forebyggelse. Vi er 130 skønne medarbejdere, som er bredt tværfagligt sammensat af både social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker og terapeuter.

Lysningen er særlig, fordi vi er den eneste arbejdsplads i Odense Kommune, der er organiseret på vores måde, og vi er derfor ikke et plejehjem eller organiseret sammen med andre plejehjem. De borgere, vi arbejder med, kan have alle mulige forskellige sygdomme og behov. Fælles for dem er, at de fleste kommer efter en udskrivelse fra OUH. Vi er et midlertidigt opholdstilbud, der arbejder rehabiliterende, men som i de fleste borgeres tilfælde starter med at stabilisere.

Udover at stabilisere og rehabilitere borgere, der kommer fra OUH og eget hjem, kan vi også tilbyde aflastning af fx ægtefæller ved, at borgerne kan komme på ophold her. I alt har vi plads til 63 borgere, som er fordelt på fire afdelinger.
 

Når vi får en ny borger ind på Lysningen, er vi tre kollegaer, en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent og en terapeut, der sammen går ind til borgeren ved første besøg. Det giver os en rigtig god vidensdeling og sparring, mens vi fordeler fokusområderne, og det giver en helt naturlig tværfaglighed. 

Det er kendetegnene for Lysningen, at vi har et flow i borgerne. Vi har omkring 800 borgere igennem på et år. Det betyder, at du kommer til at arbejde med en masse forskellige og spændende opgaver, men også at du skal være stærk til relationsarbejde.

 

Det kan du glæde dig til

Hos Lysningen har vi et virkelig godt tværfagligt samarbejde. Sygeplejerskerne kender social- og sundhedsassistenternes kompetencer, og er meget inddragende i deres opgaver. Sygeplejerskerne giver også ofte lidt undervisning, når de står med en opgave og den videndeling er uundværlig i samarbejdet. Vi lærer virkelig meget i vores daglige arbejde på Lysningen.

 

Citat
Da jeg arbejdede på plejehjem, følte jeg, at jeg kendte alle afkroge af arbejdet som SSA – det gjorde jeg ikke! I den her stilling lærer jeg nyt hver dag, og det er det mest fantastiske, jeg har prøvet. Der er en daglig udvikling i arbejdet, fordi der hver dag kommer nye patienter, med nye komplikationer, som jeg skal lære at kende, og som udvikler min faglige viden. De fleste sager er aldrig lige til højrebenet, så vores arbejde går udover gængse plejeopgaver, da vi skal håndtere alle ting, der opstår omkring den enkelte borger – men det er jo det, der gør det så spændende!
Cybelle, SSA


Hos Lysningen er vi gode til at give social- og sundhedsassistenterne et større medicinansvar, og du får god mulighed for at anvende dine kompetencer og udvikle dig. Hos os kan man altid stille spørgsmål, for der kan godt gå lang tid mellem, at man har stået med samme situation, og så glemmer man det. Og det er okay. Vi er nemlig en arbejdsplads med mange spændende og anderledes opgaver, og det kan du godt glæde dig til.


Dine muligheder hos os

Hos Lysningen kommer du ind på en arbejdsplads, som er noget særligt. Vi er blandt andet et sted, hvor det er muligt at prøve forskellige afdelinger, hvis man vil udforske sine interesser, og så er vi et sted med høj faglighed.

Hos os er der altid mulighed for at søge flere kompetencer fx i form af efteruddannelse og via pop-up undervisning, som medarbejderne kan melde sig til at deltage i. Med uddannelse sætter vi baren højt, for at medarbejderne kan få højest faglighed. Fx når akutteamet underviser, gør de det til sygeplejerskeniveau, og så sørger vi selvfølgelig for, at alle får noget ud af undervisningen. Hos os er baren for faglighed høj.

Du kommer til at opleve et borgerflow og de spændende opgaver, der følger med. Du vil have det bedst hos os, hvis du bliver tændt af det lidt akutte, men så vil du også opleve, hvordan du vokser og udvikler dig hver dag.


Vil DU være med til at skabe fremtidens arbejdsplads hos Lysningen i Odense Kommune?

Se ledige stillinger
 
Skriv Lysningen i søgefeltet for at få ledige stillinger hos os frem.

Ønsker du at vide mere?

Lysningen

Læs medarbejderfortællingen!

Stort borgerflow giver god læring

Godt at vide om lysningen 

Rehabiliteringsleder: Julie Skov Jespersen.
Assisterende rehabiliteringsleder: Anita Jensen, Anne-Lise Kristiansen Balle og Christina Boye Dragsholm. 

 

Vores adresse er: Østerdalen 2-4, 5260 Odense S.

 

Arbejdstider:
Vores arbejdstider er typisk kl. 7-13/15.
Vores social- og sundhedsassistenter arbejder hver 3. weekend og sygeplejerskerne hver 4. weekend.

Sociale arrangementer:
I forbindelse med undervisning og faglige arrangementer opstår der ofte spontane arrangementer i medarbejdergruppen, hvor der fx bliver bestilt pizza eller lignende. 

 

Genveje