Spring til indhold
Nyhed

Ældre Sagens frivillige tilbyder en arm

15-04-2011
Ældre Sagen har i samarbejde med Odense Kommunes plejecentre og hjemmepleje sat et nyt tilbud til byens ældre på plakaten. 12 friske frivillige fra Ældre Sagen har meldt sig som ledsagere for ældre, der har brug for en støttende arm, når de skal en tur uden for husets trygge rammer. En ledsager kan fx bestilles, når man skal på indkøb eller bare ud at gå en tur.

”Dette initiativ kan i høj grad hjælpe de ældre, som er utrygge ved at færdes alene udenfor hjemmet. En frivillig ledsager kan være med til at gøre indkøbsturen til en hyggelig aktivitet, og måske endda give den enkelte mod på flere gåture i hverdagen”, siger ældrerådmand Jane Jegind.

Kunne du tænke dig at blive ledsaget, kan du kontakte Ældre Sagen i Odense på tlf. 65 91 91 21. Ledsagertjenesten har kontortid tirsdag kl. 10.00-13.00. Ældre Sagen hører også gerne fra dig, hvis du har lyst til at blive frivillig ledsager.

Flere oplysninger:

Kathrine Sørensen, formand for Ældre Sagen Odense, tlf. 66 10 80 92,
e-mail kaths@mail.dk
Jane Jegind, rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen, tlf. 65 51 30 00,
e-mail:
jmj@odense.dk
Pia Andersen, frivillighedskoordinator i hjemmeplejen, tlf. 65 51 39 27,
e-mail
piaa@odense.dk
Vinnie Skovkjær, leder af Aktiviteter i Plejeboliger, tlf. 65 51 33 03,
e-mail
vh@odense.dk