Studentermedhjælpere til Børne- og Ungerådgivningen

Er du nysgerrig på arbejdet som jurist, og har du mod på at omsætte dine teoretiske færdigheder til praksis, så søg en studentermedhjælperstilling i Børne- og Ungerådgivningen.  
 
Vi søger to studentermedhjælpere med tiltrædelse snarest muligt. 

Om os
I Børne- og Ungerådgivningen møder vi børn og familier med mange forskellige udfordringer og problemstillinger. Vores opgave er at sikre, at det enkelte barn får præcis den støtte, der er behov for. De mange forskelligartede opgaver gør Børne- og Ungerådgivningen til et spændende sted at arbejde.
 
Om jobbet
Din primære arbejdsopgave vil være behandling af aktindsigter i personsager – både efter forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelsesforordningen.
 
Du bliver en del af Udvikling og Matchning, som består af 3 koordinatorer, 1 socialfaglig konsulent, 1 juridisk konsulent og 1 leder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den juridiske konsulent og den anden studentermedhjælper, og vil modtage en grundig introduktion til arbejdet med aktindsigter i Børne- og Ungerådgivningen.
 
Om dig
  • Du læser cand.jur. og har afsluttet din bacheloruddannelse senest ved tiltrædelse.
  • Du har et højt fagligt niveau og er interesseret i offentlig ret.
  • Du kan arbejde selvstændigt med juridiske problemstillinger.
  • Du kan behandle oplysninger fortroligt.
  • Du er engageret, serviceorienteret og kan lide at have flere bolde i luften på én gang.
  • Du er udadvendt og har et godt humør.  
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Dit arbejdssted bliver Børne- og Ungerådgivningen med adresse på Birkeparken 72 B, 5240 Odense NØ. 
 
Arbejdstiden vil i gennemsnit være 10 timer ugentligt fordelt på to/tre arbejdsdage og tiltrædelse er snarest muligt. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte juridisk konsulent Line Schmidt Svendsen på 23715572. 

Det praktiske 
Ansøgningsfrist er den 23. juni 2019. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 27.

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.

Du bedes vedlægge cv, referencer, eksamensresultater og anden relevant dokumentation sammen med din ansøgning.
  
Følg vores Facebook side – Studerende i Odense Kommune – og hold dig opdateret på de nyeste studiejob og praktikstillinger.

Vi genopslår stillingerne for at udvide ansøgerfeltet. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura, Studerende
Ansøgningsfrist
23-06-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
Snarest muligt

Kontaktperson

Line Schmidt Svendsen
2371 5572